g Haanden sogte ind mod hendes
Nakkehaar:

-Og jeg faar aldrig Lov til at takke Dig.

-Jo, sagde hun og saa ikke Ilden mere--hvis Du--en Gang vilde takke ...
for Dig selv.

Karl bojede sig ned over hende; der var det i hans Ojne, som fik dem til
at ligne Flojl.

-Du, Pus, sagde han.

Ida besvarede ikke hans Kaertegn, og hun saa ikke op, mens hun sagde--han
horte det knap--:

-For jeg taenker jo altid paa din Mo'r, hvad hun vilde taenke.

Der forlob et Sekund.

-Det er s'gu ikke Umagen vaerd, sagde saa Karl og slog over i Tonen.

Men Ida havde rejst sig og hentet hans Frakke (hun fik Ojnene torrede
lidt derhenne imens) og bredte den ud for Varmen med Foeret ind mod
Ilden. Hun sad og glattede med Haenderne paa den blode Silke. Hun holdt
saa meget af den Overfrakke:

-Foeret holder da endnu.

-Ja.

-Hm, og Ida smilte: hvor Du var glad, da Du fik den.

Karl rejste sig og rystede sine lange Ben.

-Det var da osse blevet paa Tiden, sagde han og trak Frakken paa sig,
mens Ida hjalp ham: at faa no'et paa sig, der kunde gi'e Varme, paa de
Morgenture.

Ogsaa Ida fik Tojet paa: Farvel saa, sagde hun og lagde Armene om hans
Hals, for hun ringede, og Ellingsen kom ind. Hr. Ellingsen havde en
Maade at komme ind ad Dore paa, som kom han ind gennem en Spraekke.
Portemonnaeen laa allerede fremme henne bag Karls Tallerken (det var en
Ruslaeders Herre-Portemonnae, Ida havde faaet sig) og Karl betalte, mens
Ida slog sin Skindkrave op, og Hr. Ellingsen gik for at bytte den store
Seddel, medens Ida snappede Portemonnaeen til sig.

-Farvel, Pus, sagde Karl igen og gyngede hende lidt frem og tilbage, med
Haenderne om hendes Liv, medens Ida smilte:

-Farvel.

Hun blev staaende lidt:

-Ved Du, jeg er altid saa glad, naar jeg gaar.

-Saa-aa, lo Karl og slap hende.

-Jo, sagde Ida, og hun blev staaende taet ved hans Skulder: for saa ved
jeg igen--alting.

-Farvel.

Gangdoren slog i. Ida gik altid forst, og Karl ventede, til hun var
kommen et Stykke. Hr. Ellingsen gav Karl Pengene tilbage, som Eichbaum
stak i sin Lomme, og den Tandlose begyndte at servere af, med Hovedet
bojet paa Skraa: der var bestilt to Kuverter til ti tre Kvart.

-Her er s'gu Sogning, sagde Karl, der ventede endnu.

-Ja--her er virkelig blevet--Hr. Ellingsen udtalte V'et i "blevet"--ikke
saa lidt om Formiddagen ... i Forretningstiden.

-Godmorgen.

Ida gik Damer og Herrer forbi og de lysende Traeer; hun vidste, at nu var
Karl drejet om Hjo