k stod samlet
og, halvbefippet, saa Lokomotivet glide frem, og mens Admiralinden
bevaegede sine Arme to Gange, som om hun allerede aabnede sin Favn for de
Hjemvendte, og Fru Mourier stjal sig til at torre sine Ojne.

-Ser Du dem?

-Ser I dem?

Sagde Generalinden; og Kupe for Kupe gled forbi: Vilhelm, er Du her,
sagde Admiralinden.

Kate svippede til Karl med sin Pisk: Se paa Hofmassosen, hviskede hun.
Der gik ikke en eneste Traekning over Fannys Ansigt, mens hun monstrede
de forste Klasses Kupeer gennem sit Glas.

-Kate, kaldte Fru Mourier, der var helt overvaeldet af Bevaegelse og som
vilde have Datteren hos sig.

-Der er hun, sagde Generalinden og begyndte at vifte med Haanden, og saa
saa de Fru von Eichbaum staa rank i sin Kupe.

De ventede allesammen paa det andet Ansigt, mens de hilste. Fru Mourier
vidste ikke, at to store Taarer lob hende ned ad Kinderne.

-Saa, hviskede Kate til Karl.

-I venter da ikke Aline? lod det saa hojt fra Fru von Eichbaum i Kupeen.
De var alle begyndt at folge med det glidende Tog som trukne i en Snor
og blev pludselig staaende. Der var ingen, der sagde noget, til
Generalinden efter et Sekunds Forlob igen begyndte at vifte med sine
Haender, og Toget holdt.

-Hun tog fra Ringsted (Fru von Eichbaums forste Blik havde sogt Karl og
traf ham i Ridedragten ved Siden af Kate) i sin gode Landauer med
Feddersen.

Kate havde drejet sig om paa Haelen: _Quelle blague_, sagde hun til Karl:
Filippine.

-Den gaelder ikke.

-Saa? pyh, var det ikke, naar Moderen satte Taaen paa Jorden.

Og pludselig horte man Admiralinden, der havde behovet et Ojeblik for at
samle sig, sige: Gud, Emilie, det er da for din Skyld, vi er kommet;
Generalinden gav sig paa en Gang til at graede, mens hun omfavnede Fru
von Eichbaum, og Fru Mourier sagde: Aa, saa er hun hjemme nu....

De talte pludselig hojt, ret hojt, om Rejsen og Chocoladen og
Dampskibet, som om Fru Aline aldrig havde eksisteret, mens Fru von
Eichbaum et Ojeblik blev staaende foran Kate med begge sine Haender i
hendes.

-Men, sagde hun naesten rort: Du ser jo helt blomstrende ud.

Admiralens havde allerede absenteret sig. Admiralinden og Fanny maatte
tage Droske. De skulde til Hendes Naade Froken Juel.

Admiralinden udtalte sig endnu ikke om Begivenheden, men sagde:

-Kate Mourier bliver no'et svaer.

Fanny, der gennem Vognvinduet betragtede Kate og Karl, som modtog deres
Rideheste af Manden, der havde holdt dem, sagde, uden nogen Fo