ke saa unge af Hensyn til Indtrykket) og var fuld af Lovtaler over
Karl. Det glaeder mig jo inderligt, at han kan vaere noget for Mine og
Kate, som hun skrev, naar han blot ikke forsommer sit Kontor. Om en Ting
maa jeg bede Dig, at Du for Guds Skyld sorger for, at der stadig luftes
i Lejligheden. Jeg vilde jo aldrig tilgive mig, om de fik saa meget som
en Bronchit. Du ved; at, er man borte, kan man faa Ideer, som naesten
forstyrrer Ens Ro (at vaere daglig sammen med Aline, gaar jo heller ikke
sporlost hen over Ens Nerver), og jeg kan vaagne om Natten i Sved ved
Tanken om at der skulde kunne vaere nogen Smitte efter Mary. Man aabner
jo nutildags heller ikke en Avis uden at laese om disse Baciller
allevegne. Karl skriver, at den lille Brandt har lejet sig en Lejlighed
udenfor Hospitalet. Jeg finder jo, hun kunde haft nok i et Vaerelse, hun,
som dog har Bolig, og ikke er anderledes vant. Men det maa jo blive
hendes Sag, naar hun vil (hun har lejet i Ole Suhrsgade, Du kender
Lejlighederne fra Plejeforeningsbesogene, tre Vaerelser, med broget
Tapetpapir paa Vaeggene) for man skal aldrig blande sig i fremmede Folks
Ting. Jeg taenkte paa, Lotte, at hvis Du saa hende, kunde Du maaske
sporge hende om en virksom Desinficering. Hun maa jo vide det, da hun er
fra Hospitalet. Og Tanken om Smitten lader mig ingen Ro, om der nu kom
nogen Slags Sygdom ind i den sunde Familie. Jeg beder Dig en Dag, naar
Du kan, paa min Bikubebog (den ligger i Skrivebordsskuffen over mod
Vinduet) at haeve halvthundrede Kroner at give til Karl. Det koster ham
naturligvis at vaere Kavaler for Vilhelmine, som ikke taenker paa Penge,
og hernede er ikke dyrt, naar man lever med en fornuftig Okonomi. Bed
Ane daekke Moblerne i Kabinettet med et Par Lagener, at hun ikke glemmer
det. Det pressede Flojl taber sig saa let i Solen nu, hvor den begynder
at staa laengere paa (her er naesten Foraar og Violer paa Gaden) mod Syd
som det er. Tak Vilhelmine for Billedet--ja, Kate har jo ganske hendes
Ungdomsfigur. Aline hilser mange Gange og ligesaa jeg alle.

Din hengivne Soster

Mille.

P.S. Maaske kunde Du sporge Bruun, hvis Du traeffer ham, om der kunde
vaere Tale om Smitte, da der jo dog er oliemalede Vaegge. Jeg har her
vaeret i reformert Kirke. Sproget var smukt, men Talen led, fandt jeg, af
Svulst og var uden den faste, religiose Tankegang og solide Petriske
Bygning. Alligevel var det en Nydelse, som sagt, for Sproget. Bed Karl,
at han vogter sig for Forkolelse e