ende Lysene an, da Mouriers
Hr. Christensen arriverede med Mansketskjorten daekket af en Flojels
Skjorteskaermer. Julius behandlede den Fremmede med meget Ceremoniel og
sagde, at han "turde maaske saette ham ind i Forholdene".

Han forte Hr. Christensen ind i Generalindens Gaestevaerelse ved Siden af
Spisestuen, og Hr. Christensen afforte sig Overtojet, mens han
betragtede de to Senge.

-Her retter vi an, sagde Julius.

Julius havde taenkt, at Hr. Christensen kunde skaenke.

Hr. Christensen, der bar Guldlaenkeknapper og tre firkantede Guldknapper
i sit Skjortebryst--han havde tjent i Garden og uddannede sig under Hr.
Mouriers aarlige Ophold i Karlsbad flittigt efter internationale
Monstre--betragtede Flaskerne....

-Af hvid Vin, sagde Julius, plejer vi at skaenke tolv Glas af Flasken.

Hr. Christensen, der saa ud som en Mand, der ikke vil undres over noget,
begyndte at sortere Flaskerne med et Par meget soignerede Haender. Paa
venstre Haands Lillefinger bar han en bred Guldring.

Fru von Eichbaum var paaklaedt og staenkede Vaerelserne med "en Anelse" af
Kolnervand.

Portneren havde indtaget sin Post foran Porten for at avertere
Droskerne. De maatte holde paa Gaden. "Mellemgaarden" var for smal, saa
de kunde vanskelig vende.

Men den forste Gaest kom gaaende. Det var Kandidaten. Han kom bestandig
forst af ubehjaelpsom Angst for at komme for silde, og han sagde til
Julius, mens han aftog mange besynderlige Klaedningsstykker:

-Der er nok ingen kommen, og gik ind til Fru von Eichbaum, med Hovedet
paa Skakke, mens Fru von Eichbaum rejste sig og sagde: Det var dejligt
at se Dem, Henrik, saa har De det da nogenlunde. Kandidaten kom til Saede
og takkede. Naar Kandidaten sad midt i en Stue, saa han ud, som han var
anbragt i en Krog, og han holdt Benene underligt ind til hinanden, som
gemte han dem i en Fodpose. Fru von Eichbaum, der horte nogen ude i
Gangen, sagde:

-Ja, Foraaret er jo svaert for alle den Slags Tilfaelde ...

Kandidatens "Tilfaelde" var et Maveonde.

-Men har De nu ogsaa i Vinter haft Lammeskind under Deres Bord?

Fru von Eichbaum rejste sig uden at vente paa Svar. Det var Familien
Schleppegrell, der viste sig i Kabinettet.

-Gud, Du, sagde Fru Schleppegrell, der var ganske forpustet: at vi er
naaet herhen saa tidlig--og jeg, som dog har styrtet om i Timevis.

Fru Schleppegrell havde tilbragt fire Timer af sin Dag paa Toldboden,
hvad hun straks fortalte.

Admiralen havde hilst paa Kandidate