, det var Vejret, saa det er der jo
ikke noget at gore ved. Hils Aline, det er jo sorgeligt med hendes Ben.
Bruun siger (han ser foraset ud, Stakkel, overhaengt som han er med
Praksis) at det maa vel vaere en Slags Lammelse--og det er da intet
Under. Gud, Du, at Folk i den Alder vil udsaette sig for alle de
Sindsbevaegelser. Her hilser alle.

Din trofaste Soster Lotte.

P.S. Vilhelmine bragte forleden Dag sit og Kates Billede i Ramme,
nydeligt og med deres Navnetraek. Jeg stillede det forelobig foran paa
den store Etagere. Kate er nydelig, med den slanke Figur. Det er taget
hos Hansen, hvad jeg raadede. For Fanny var taget forleden hos en anden
i et Vindu, og det var afskyeligt. Jeg tror jo nok, at Anna venter
Chocoladen.

Fru von Eichbaum svarede om Lordagen:

Kaere Charlotte.

Tak for dit Brev og alle de rare Efterretninger. Vi har det nogenlunde
(jeg naegter jo ikke, at jeg laenges efter Hjemmet og den gode Ro) men for
Alines Skyld bliver vi endnu sagtens til Slutningen af Maaneden, for jeg
mener som saa, det er bedst, at hun forst kommer hjem, naar hun er i den
fulde og klare Ligevaegt. Med Benene er det noget bedre (Dr. Brouardel,
en rigtig dygtig Laege, som ogsaa har givet mig en Slags Salve eller
saadanne mod vore torre Haender, at smore Morgen og Aften, siger, at det
er en Svaekkelse i Knaeene) skont ikke godt; det er som de ikke rigtig vil
baere hende, skont hun er blevet meget mager. Naar Solen skinner, sidder
vi dog om Formiddagene jaevnligt paa Terrassen for at nyde den frie Luft.
Om Personen taler vi naturligvis ikke, og, vil Du forstaa, i det Hele
ikke om, hvad der er sket. Den Slags faegter man kun ud med sig selv.
Stuepigen siger, at Madame ofte graeder om Morgenen, hvad jeg lader som
jeg ikke maerker. Har hun Taarer, maa hun helst graede dem ud. Du ved, jeg
mener, at naar blot ingen ser det, bliver Folk ogsaa nok traette af at
graede. Men om fjorten Dage, taenker jeg, vi rejser, og Aline tager saa
efter et Par Dages Forlob hjem paa Gaarden. Og naar hun har vaeret hjemme
en Maanedstid, kommer hun til Byen, i al Ro, ganske som hun plejer om
Foraaret. Men alt det behover der naturligvis ikke at tales om, hvad der
er bedst. Her paa Hotellet tror de vedblivende, at hun er paa Efterkur
fra Vichy, som jeg sagde straks. Vilhelmine skrev til mig (jeg havde
ogsaa Brev fra Anna, hun er paa Rejser tit lidt generende med sine mange
Kommissioner; at Fanny ikke blev Hofdame, har jeg altid taenkt, de tager
dem ik