hvordan det stod til med Kate.

Det ringede, og det var Fru von Eichbaum. Hun kom blot for at sporge, om
Mourier ogsaa tog Tjeneren med til Byen.

-For Mine, det var jo bedst at vide det, sagde hun.

Mouriers Tjener skulde hjaelpe til ved Fru von Eichbaums Selskab for den
til Byen ankomne Fru Feddersen.

De talte lidt om det, og Fru von Eichbaum sagde saa, i en anden Tone:

-Bornene har jo redet, Du.

-Ja, sagde Fru Mourier og saa ud for sig. Hun havde saa gerne villet
"tale rigtig ud"--og lod vaere.

* * * * *

-Fru von Eichbaum sad med Generalinden foran det daekkede Bord i
Generalindens Spisestue, hvor Fru von Eichbaums Gaester idag skulde
spise. Der var faerdigt.

Fru von Eichbaum saa ud over Dekorationen, der var Krokus fra
Landstedet, og sagde:

-Saa kommer den lille Brandt. Jeg gik selv derud imorges.

Og da Generalinden ikke svarede straks, sagde hun:

-Det var jo urimeligt at la'e Pladsen staa tom, og hun har jo dog
li'esom faerdedes her i Vinter ... Desuden hjaelper hun saa lidt med ved
Theen.

-Men det er da rimeligt at bede hende, mente Generalinden: da Pladsen er
der ... Og netop, sagde hun og holdt lidt for pludseligt inde efter at
det var sagt: under disse Omstaendigheder.

Men Fru von Eichbaum havde vistnok slet ikke hort det, for hun rejste
sig kun og sagde:

-Og nu er der for Julius kun at taende Lysene an.

Ogsaa Generalinden stod op, men henne ved Doren blev Fru von Eichbaum
staaende:

-Saa vilde jeg jo onske, Du, sagde hun noget langsommere: at Aline kom
lidt tidligt ... for, Lotte (Fru von Eichbaum gjorde en Bevaegelse med
Haenderne, som bragte hun noget paa Plads) saa li'esom er hun der.

Generalinden nikkede, mens Fru von Eichbaum aabnede Doren.

De gik gennem Gangen ud i Generalindens Kokken.

-De Skaermbraedter, Lotte, sagde Fru von Eichbaum, idet Sosteren gik
gennem Generalindens Kokken, hvor nogle graa Skaermbraedter daekkende
garnerede Kokkenbord og Komfur: De Skaermbraedter er en Velsignelse.

De skiltes, og Fru von Eichbaum gik over i sin egen lille Gang, hvor
hun, lidt kaldende, sagde til Julius, der paa en Snor inde ved Komfuret
havde sine Handsker til Torring:

-Og saa si'er Julius den fremmede Tjener Besked.

Julius, der kom frem, let lugtende af Benzin, skulde nok besorge det.

Fru von Eichbaum gik ind. Til Ane talte hun for Middagen ikke.

De tre Stuer laa i stille Hygge, og Kullene, der var lagte sparsomt paa,
braendte s