n--omtrent som paa en Skibskok; og
Fru Schleppegrell flyttede over til Generalinden, der plejede at komme,
naar hun havde hort den forste Vogn, og som maaske havde haabet, at det
var Aline. Karl, der var kommen ind og bukkende gik og stodte
Lakskohaelene sammen, var standset foran Fanny, som havde et Kniplingslor
over en aeldre laksfarvet Robe fra et Hofbal, mens Fru von Eichbaum
sagde, understottende Konversationen:

-Du, Fanny, var vel i Formiddags hos Pere Dominique? Hvad var Emnet?

Pateren havde talt om Autoriteten.

Admiralen, der var oprigtig religios hver Sondag og gik til Hojmesse i
Holmens Kirke med Roskilde Konvents Salmebog i sin Lomme, sagde:

-Jeg kan s'gu ikke li'e det Rend i katolske Kirker....

-Gud, Schleppegrell, sagde Generalinden--Konversationen gik lidt
staccato; men, det var kun Falkenbergs, der kom--: For et befaestet Gemyt
som Fanny kan det da kun vaere udviklende.

Og Fru von Eichbaum, der atter rejste sig, sagde:

-Ja, Schleppegrell, deri kan jeg ikke heller vaere enig--vi taler netop
om Katolikerne, Emmy--Katolikerne har alligevel de store Synspunkter,
der giver Loftelse....

Og da hun horte Kabinetsdoren gaa igen, mens Fanny havde vaebnet sig med
sin Lorgnet, tilfojede Generalinden:

-Katolicismen har nu en Gang det, der ligesom bliver staaende.

Et Sekund havde, mens alle talte, alles Ojne strejfet Fru Aline, der kom
frem i Doren.

-Goddag, Aline, sagde Fru von Eichbaum og rakte hende begge sine Haender,
og Fru Aline gik silkeklaedt, uden at tale, stottet til sin Stok, frem i
Stuen. Fru von Eichbaum holdt sig ved Siden af hende, mens Veninden gav
Haanden til alle--Fru Falkenberg strittede under Haandtrykket
uvilkaarligt med Armene som Born, der skal laere at valse--og man horte
Admiralen sige (han talte stadig om Katolicismen):

-Jeg tror s'gu ikke, det er sundt.

Fru Schleppegrell havde rejst sig til Omfavnelse, mens man ovre ved
Etageren horte Oberstlojtnant Falkenberg sige til Kandidaten: Ja, det er
det, man gaar ud i Solskin, og saa har man den kolde Blaest.
Generalinden, der tog Fru Alines Stok, sagde:

-Saet Dig her, Aline.

Fru Feddersen kom til Saede, og det var, som i Sofahjornet Kredsen
lukkede sig om hende.

Men Fru von Eichbaum, der vendte tilbage til Kabinetsdoren, sagde
leende:

-Ja, det er naturligvis Kammerjunkerens, der kommer for silde.

Mouriers og Froken Rosenfeld var komne sammen.

-Nej, Andreas, havde Fru Mourier sagt derhjemme: jeg vil ikke se