rt, sagde Mourier sagtmodigt: Men Ungdommen er jo aldrig
tilfreds.

-Men I forvaenner ogsaa Kate, sagde Generalinden.

-Nej, brod pludselig Kate ind med en maerkelig Gadejargonbetoning paa
Ordet: Man kunde virkelig ikke rykke ind i de gamle Lokaler.

Paa en Gang blev Kate Midtpunktet ved Bordet, mens de talte om de nye
Vaerelser, Trappen, Billardsalen og Badevaerelserne og Udsigtstaarnet og
Terrasserne, hvis Stenvaser skulde hugges i Italien.

Kammerjunkerinden var hojst interesseret og bojede sig sporgende frem
over Bordet, mens Fanny trak den magre Buste tilbage og saa ud, som om
hun lugtede til koncentreret Eddike, og Kate blev ved at tale om
Trappegelaender og en engelsk Thestue og Parketgulve.

Samtalen blev hojrostet, og Fru Mourier sagde til Generalinden: Ja,
Fordringerne stiger, Du, sagde hun og saa kaerligt beundrende ned paa
Datteren, mens Karl begyndte at forklare Kammerjunkeren om Staldene,
ivrigt og optaget: at de var efter engelsk Monster, med Hestene frit i
Baasene, store Rum, med Marmorgulve og Vandledninger.

-Storartet De, sagde Karl: jeg har selv givet Tegningerne.

Men Kate fortalte Kammerjunkerinden om Sovevaerelserne, der alle laa mod
Nord, for man maatte sove koldt.

Ida vidste ikke, at Julius havde budt hende Is, og at hun havde faaet
den ned paa sin Tallerken.

Men de to unge blev ivrige, fordi Faderen drillede Kate og Oberst
Falkenberg begyndte at kritisere Baasene. Lidt hede af Varme og Vin
talte de begge, i Munden paa hinanden, hver til sin Side, Kate ned til
Faderen og Karl op til Obersten om Sovevaerelser og Heste og Centralvarme
og Baase, saa det lod som en hel Duet. Ogsaa Fru Feddersen bojede sig,
optagen, frem, og der kom nogle korte og hastige Glimt i hendes graa
Ojne ved Talen om den megen Komfort og de Marmor-badekar.

Og pludselig nikkede Fru Mourier ned til Fru von Eichbaum med Taarer i
sine gode Ojne.

Men Mourier loste sin Serviet fra Halsen og sagde:

-Ja, Ungdommen raser.

Da der var blevet noget mere stille, sagde Froken Rosenfeld roligt:

-Der var nu mange dejlige Minder fra det gamle Hus.

Karl horte Ordene og pludselig holdt han inde i sine Forklaringer og han
svarede ikke Kammerjunkeren--

Fru Falkenberg sad og sogte Falkenbergs Blik, men Oberstlojtnanten nod
en Biskuit og talte med Admiralinden om Remonteheste.

Fru von Eichbaum bod Velbekomme.

Ida havde ikke hort det og hun fik sig forst rejst, da Kandidaten rakte
hende Armen. Som halvvaagen saa hun