a
Vaeggene og sagde:

-Kaere Venner, hvor her er uhyggeligt ... det er, som ventede man i et
Kriminalkammer.

-Ja, sagde Generalinden, denne Ventestue er virkelig skandalos i en By
som Kobenhavn.

De tav igen, og pludselig saa de Kate og Karl, der var i Ridedragter,
ude paa Perronen foran Glasdoren.

-Der har vi de to Unge, sagde Generalinden, og de nikkede alle smilende
derud, mens Fanny betragtede dem i sin Lorgnet.

Kate nikkede igen med Rideslaebet over sin Arm:

-_Voila l'Eglise triomphante_, sagde hun og skod Laeberne frem; hun havde
faaet den Vane efter Karl.

-Ja, der har vi s'gu Tanterne, sagde Karl. Han gik med begge Haender i
Ridebukserne, mens de slentrede videre.

Men pludselig vendte Kate om og ruskede i Ventesalsdoren.

-Jeg vil skam se dem, sagde hun.

Hun vilde ind, men Doren var laaset: Naa, sagde hun og opgav det, Haeren
rykker jo herud.

Karl, der ogsaa stod og saa ind mod Tanterne, lo hojt.

De blev ved at se ind gennem Glasdorene og, mens de stod taet sammen, lo
de begge i glad Fortrolighed af Familien.

Der begyndte at blive Uro og Stoj, og Herrer og Damer stak Hoveder ind
ad Dorene, da Admiralen kom. Han var forkolet og hilste rundt paa
Damerne, for han slog sig ned hos Fru Mourier og pudsede Naese.

-Naa, lille Frue, sagde han, ja, nu er vi her saagu baade med
Redningsbaeltet og med Landgangen.

-Aa ja, Gud, Admiral, sagde Fru Mourier, det var, som ventede hun mere
Sangbund hos ham: jeg er, saa mine Ben ryster.

De tunge Bagagevogne begyndte at rulle hen over Perronen, og fremmede
Damer og Herrer samlede sig ved Dorene--ved Fannys ikke, hun havde en
Evne til at slaa en usynlig Kreds om sig, saa der blev et tomt Rum i
hendes Naerhed. Konduktorerne slog Portene op.

-Der er de, sagde Admiralinden og rog op af Stolen, som vilde hun gaa
frem foran en Front.

Generalinden havde grebet naesten krampagtigt om Fru Mouriers Arm og
sagde med en Stemme, der pludselig rystede af Bevaegelse, og som hun igen
vilde gore rolig:

-Gud, Mine, dette er jo kun en Glaede.

De var alle gaaede over mod Doren.

-Fanny, sagde Admiralinden: Kommer Du?

Og korpulent og bevaegelig som en Festarrangor sagde hun til
Generalinden:

-Vi bor vaere sammen ... Hvor er de Unge?

-Her er Kavalleriet, sagde Karl.

Admiralen kom bagest, med noget i sit Ansigt, som "fulgte" han fra
Frederiksberg en hojtstaaende Vaabenfaelle fra Landetaten.

Folk traengte sig frem paa Perronen, mens Generalindens Flo