linden: da var man alligevel meget bedre Mennesker.

Men Admiralen, hvis Kommandorkors var kommen til at sidde lidt skaevt, og
som sad og taenkte paa, hvor det s'gu alligevel var utroligt, hvor Aline
havde holdt sig, sagde:

-Ja, man husker jo nok, naar man skulde gynge Dem.

Karl og Kate var begyndt at pludre Fransk, men paa en Gang bojede Karl
sig frem--deroppe talte de endnu om Grib Skov--og loftede sit Glas:

-Froken Brandt, sagde han.

Ida fo'r sammen og haevede knap sit Blik. Saa drak hun.

Men Karl blev siddende et Ojeblik helt aandsfravaerende. Der var kommet
noget saa sorgmodigt i hans Ojne.

-Lille Froken Brandt, sagde Fru von Eichbaum, det kom en lille Smule
hastigt: la'er De maaske det Syltetoj gaa?

Men det var Froken Rosenfeld, der svarede med en lidt hoj Stemme:

-Nu skal jeg, Fru von Eichbaum.

Rundtom talte alle, mens Kandelabrenes Lys flimrede let i den ophedede
Luft, Kammerjunkeren underholdt Kandidaten om Memoireliteratur. Han
maatte sige, at Memoirer i det Hele var hans Yndlingslekture, navnlig om
Napoleon.

-Man foler under Memoirelaesning saa at sige, at man alle er Mennesker.

Oberstlojtnant Falkenberg begyndte at tale om Napoleons Marchaller og
Marchal Neys Grav, der, som han sagde, var simpel, som det sommer sig en
Soldats; mens Kammerjunkerinde Lindholm spurgte Fanny, om hun vidste,
hvad Fru Verdier havde forlangt for en Garniture af gamle Kniplinger ...

Naesten alle talte, en Kende i Munden paa hinanden. Froken Rosenfeld
tvang Ida til at tale med. Mourier, der var rod og blussede, slog sin
Haand ned paa Fru von Eichbaum og sagde:

-Her er s'gu rart.

-Kaere Mourier, sagde Fru von Eichbaum smilende: det er saa let, naar man
kun er i sin egen Kreds.

De var faerdige med Urfuglen, der var en Present fra Fru Mourier, og Hr.
Christensen iskaenkede Portvinen.

Oppe ved Fru Alines Bordende talte de endnu om Unsgaard-Dagene, da Fru
Mourier sagde:

-Men nu skal vi alle samles igen paa Ludvigsbakke.

Og Mourier, der horte det, sagde bred og glad:

-Ja, det er s'gu rigtigt--velkommen alle Mand, nu, naar vi faar bygget
... Idag falder vist den sidste Mur af den gamle Kasse....

Ordet Ludvigsbakke havde vaekket Ida, men hun vidste ikke, at hun, bojet
frem, bleg, stirrede ind i Hr. Mouriers Ansigt.

-De gamle Mure har ellers vaeret droje, sagde Mourier: naa, Stenene
bruger vi til den nye Stald.

-Der var alligevel rart i det gamle Hus, sagde Fru von Eichbaum.

-Gu' var der ra