Smaapakker, kom ind paa Trappen i
Pavillonen, modte hun Froken Kjaer.

-Nej, sagde hun med sin glade Stemme--hun var saa vant til, at Ida
bragte noget med sig hjem--:

Jomfruen har Kager.

Og hun lob iforvejen op til Froken Petersen: Jomfruen har Kager, sagde
hun, og de samledes hastigt til Picknick i Kokkenet.

Ida sad og saa Kagen forsvinde mellem Petersens Taender.

Da de to var maette, var der et Stykke tilbage. Det blev tilbudt
Josefine, der kom for at hente Spandene.

-Ja, no'en skal jo ha'et, sagde Josefine.

Men Froken Petersen sagde:

-Ach, vi skulde have gemt den til Kaffen.

Ida havde rejst sig og gik.

* * * * *

Froken Friis' "AErinde" var et Minuts Lob ind til Svendsen, hvor den
Stornaesede spiste Frokost. Frokenen var helt vims og forpustet af
Morgenens Iagttagelser.

-Nej, Du, sagde hun: det havde jeg aldrig troet--for der var
raffineret....

Den Stornaesede betragtede sit Smorrebrod med Sky.

-Det er s'gu altid saadan med de meget blide Piger, sagde han.

Froken Friis sad lidt; hun saa stadig Sengen og de store Vaskekummer og
den brede Hvilesofa for sine Ojne.

-Ja, det maa det vel vaere, sagde hun eftertaenksomt og nikkede.

Men lidt efter sagde hun:

-Men, Gud, hvor det maa vaere dejligt at ha'e Penge.

-Naa, sagde den Stornaesede: det vigtigste er s'gu, at man ved, hvad man
vil hinanden.

Han bod Froken Friis paa et Glas Ol, som hun nod med opdraget Slor.

Men pludselig sagde hun, paany ganske ophedet:

-Frederik, hun havde flyttet Sengen midt frem i Lejligheden.

-Ja, den bliver s'gu nok staaende, sagde den Stornaesede.

* * * * *

... Kate Mourier havde faaet den maerkeligste Vane. Hun vandrede op og
ned gennem alle Stuer med begge Mynder efter sig.

-Kaere Kate, hvor Du marcherer, sagde Fru Mourier fra sin Sofa.

-Jeg taenker, sagde Kate og vandrede videre.

-Men kunde Du ikke gore det siddende, sagde Fru Mourier.

Pludselig havde Kate sat sig med begge Mynderne foran sig, og rejste sig
saa igen. Henne ved Doren strakte hun Armene op langs Dorkarmen.

-Er det iaften, vi skal paa Koncert? sagde hun og saa ud i Luften.

-Ja.

Det var rart ... For jeg traenger til Musik, sagde hun og gik ind.

Fru Mourier blev siddende. Bladene i hendes "Edition Peters" blev
liggende urorte. Hun taenkte paa, at det var godt, at Mourier endelig
kom--nu til Selskabet for Aline.

For Fru Mourier vidste ikke rigtig,