FREE BOOKS

Author's List




PREV.   NEXT  
|<   119   120   121   122   123   124   125   126   127   128   129   130   131   132   133   134   135   136   137   138   139   140   141   142   143  
144   145   146   147   148   149   150   151   152   153   154   155   156   157   158   159   160   161   162   163   164   165   166   167   168   >>   >|  
en op til et Kabinet, som havde han ventet hende. -Der er varmt, sagde han. -Ja, Tak.... -De gi'er os nok som saedvanlig. Ida fik Kaaben af og Bordet rykket frem i Stuen og Magasinovnsdoren op, hvor alle Kullene brasede. Den Tandlose nikkede og havde lukket Doren, hvor han stille slog Klappen ned (der var noget over Kelner Ellingsen, naar han opfyldte sine Pligter, der mindede lidt om en underordnet Kirkebetjent, som aabner Stolestaderne for Lejere under en Hojmesse) for han gik for at bestille Frokosten. Ida daekkede selv og hun lagde Violer hen til Karl og hun fik Smorkagen ud af sit Papir: saa dejlig frisk den var. Det slog et Slag paa Doren med en Stok: -Godmorgen, sagde Karl: Du har s'gu ogsaa altid noget at pakke ud.... -Godmorgen. Han kyssede hende paa Kinden og fik sin Overfrakke haengt hen. -Her er da varmt, sagde Ida og strog sin Kind mod hans, mens hun saa op paa ham, ufravendt. Hun vilde saa gerne blive staaende saadan, et Ojeblik, og se ham lige ind i hans Ojne. -Her er s'gu dejligt, sagde Karl, der kom til Saede og huggede i Frokosten, mens Ilden bagte hans Ben. Ida sad og lo: -Nu har Du det godt, sagde hun. -Ja, sagde Karl, der dyppede ristet Brod i sit AEg og saa ud over Bordet og over mod hende: -Dette er det bedste Maaltid paa Dagen. Ida skar Smorkagen for--hun havde lidt mange Smaabevaegelser, naar hun var saa glad--: -Den er fra Vimmelskaftet, sagde hun og gjorde et Kast med sit Hoved med en Bevaegelse, der egentlig var Olivias. -Gud bevar's; Karl tog et Stykke: Ja, Du stryger s'gu rundt, sagde han med lidt blod Stemme. -Ja, lo Ida og nikkede. Hun havde faaet den Vane at gore saadan maerkelig runde Ojne, naar hun var glad. Karl blev ved at spise, med sine Jockeyben strakt frem foran Ilden, langsomt, det ene Stykke efter det andet. Men Ida skubbede til sin Kop og til sin Tallerken for at faa Plads og fortaelle: -Nej, for nu maa Du hore--det er utroligt.... Det var en Historie, en lang Historie om en Flaske "Drikke".... -Naa, saaledes, sagde Karl: Ja, I tommer s'gu Smaabaegrene derovre. -Jeg da ikke, sagde Ida og tog hans Haand over Bordet. -Nej--Du behover det vel ikke ... Man skal vel ikke have baade i Pose og i Saek. -Karl.... Men "Drikken" var en Flaske Dom, og Froken Friis havde sat Flasken lige ind i Gangskabet, midt for--det er osse utroligt--og saa kom Profossen, da Petersen stod der ... med det aabne Skab--og han saa den--ligestrak
PREV.   NEXT  
|<   119   120   121   122   123   124   125   126   127   128   129   130   131   132   133   134   135   136   137   138   139   140   141   142   143  
144   145   146   147   148   149   150   151   152   153   154   155   156   157   158   159   160   161   162   163   164   165   166   167   168   >>   >|  



Top keywords:

Bordet

 

Frokosten

 
Smorkagen
 

Historie

 
Stykke
 

saadan

 
Godmorgen
 
Flaske
 

utroligt

 

nikkede


Profossen
 
Stemme
 

Petersen

 

Gangskabet

 

Flasken

 
Jockeyben
 

maerkelig

 

Bevaegelse

 
egentlig
 

gjorde


Vimmelskaftet

 

Olivias

 
Drikke
 

stryger

 

saaledes

 

ligestrak

 

Smaabaegrene

 
tommer
 
derovre
 

behover


fortaelle

 

Froken

 

langsomt

 
strakt
 
Tallerken
 

skubbede

 

Drikken

 
ufravendt
 

mindede

 

underordnet


Kirkebetjent

 
aabner
 

Pligter

 
opfyldte
 

Kelner

 
Ellingsen
 

Stolestaderne

 

Lejere

 

Violer

 

daekkede