re i
Generalindens Lejlighed stod de allerede aabne. Man horte Herrernes
Latter og Hr. Mouriers Stemme over i Fru von Eichbaums Stuer, som hele
Huset festligt flod i et, sammen med den oplyste Gaard. Gangklokken lod
og Julius aabnede. Det var de Unge, som begyndte at komme, purunge Piger
i lyse Kjoler og unge Herrer med friske Skjortebryster, der bukkede
rundt for de aeldre.

En lille Pianist, der var skaeglos og halvforfjamsket og som bad om en
Pude til sin Stol, kom endelig til Saede ved Klaveret, og et Par Unge
begyndte at svinge sig rundt paa Gulvet i Spisestuen, mens Herrernes
Latter og Musikken blandedes.

Fru von Eichbaum gik til og fra. Nu kom hun ovre fra Herrerne og kaldte
ind i sit eget Kokken:

-Julius.

Julius kom fulgt af Hr. Christensen, der var i Skjorteaermer med faste
Manchetter.

-Vil Julius maaske stille Skaermbraedterne paa Plads, sagde Fru von
Eichbaum og gik videre.

Hr. Mourier havde vaeltet det ene paa sin Vej gennem Kokkenet.

Lige ved Doren i sin egen Spisestue modte Fru von Eichbaum Ida.

-Kaere Froken Brandt, sagde hun, lidt echaufferet var hun: jeg gaar i en
AEngstelse for Kopper ... om der er nok, for de Unge skulde jo ha'e The
... Vilde De vaere saa sod at se efter....

Idas Ord blev borte i den glade Musik og Fru von Eichbaum saa kun, at
hun bojede sit Hoved og gik.

Ude i Kokkenet fik hun et Forklaede (der er drukne Folk, som saadan gor
lutter fornuftige Ting og ganske stille, men bagefter kan de kun ikke
huske, hvad de har gjort) og hun bandt det om sig. Under Gasflammen
vaskede Ida Kop efter Kop.

Inde i Doren til Dagligstuen stod Fru Mourier og saa paa de Unge, der
dansede. Nu var ogsaa Karl, der forresten i Stilhed drak lidt rigeligt
Likor, kommen herover i Stuerne og dansede med Kate.

-Aa, det er saa dejligt at se saa megen Glaede, sagde Fru Mourier, der
stak sin Arm ind under Fru von Eichbaums. Og ved Siden af hinanden saa
de paa deres Born.

Latter og Stoj slog over fra Herrernes Vaerelse, da Musikken holdt op.
Admiralen var kommen hjem, og ogsaa et Par af de Unge havde sneget sig
derover.

Midt for Bordet talte Obersten om de moralske Folelser og Forsvaret.

Kammerjunkeren havde spurgt Kandidaten, hvad det egentlig var for en
lille Dame, han havde haft til Bords, og Kandidaten havde forklaret det
og sagde:

-Iovrigt vist en meget dannet lille Pige ... Men--og Kandidaten havde
nogle underlige Smaabevaegelser med Haenderne--man sidder jo dog,
Kammerjunker,