gen, mens hun gik gennem Stuerne, hvor Musikken var standset,
og hun vidste ikke, at hun pludselig kniksede for Fru von Eichbaum,
naesten som da hun var Barn, og fik sagt:

-Jeg skal jo saa tidlig op.

I Gangen var der ingen og selv tog hun sin Kaabe. Intet smertede hende
nu uden Lyset. Det gjorde ondt i hendes Ojne. Hun gik et Par Skridt hen
mod Taerskelen ind til Karls Stue ...

Saa vendte hun sig og gik.

Det var blevet Storm og Regn, men hun maerkede det ikke. Hastig stred hun
sig frem mod Vinden. Hun havde ikke hort, at en Stemme talte til hende.

Det var Knuth, der kom gaaende med en anden Officer, som var i Uniform.

-Men er det Dem, Froken Brandt, sagde han: og gaar De i det Vejr.

Og da han pludselig saa det blege Ansigt, sagde han:

-Er De syg?... Jeg kan da skaffe en Vogn.

Ida havde ikke svaret, men Knuth lob kun, mens Ida blev staaende; der
var noget i hans Stemme, der ligesom lindede Blodet om hendes stivnede
Hjerte.

Vognen kom og Knuth hjalp hende ind.

-Tak, sagde hun, og de vekslede ikke flere Ord.

* * * * *

Karl var gaaet til Generalindens Spisestue. Han nod atter et Glas Likor,
mens Kammerjunkeren foretrak Sodavand.

Karl sad og stirrede ind i de naesten nedbraendte Lys i en Kandelaber.

-Det koster s'gu at leve, sagde han pludselig.

Kammerjunkeren lo og sagde:

-Naa-aa, De faar nok Raad til det, Eichbaum.

Men Karl horte det vist ikke, for han blev kun ved at se ind i Lysene,
til han smaekkede med Tungen og sagde:

-Men man bli'er vel vunden for Samfundet.

Admiralen og Hr. Mourier brod op og gik ned gennem Gangen og Kokkenet,
hvor Admiralen kom til at vaelte et Skaermbraedt.

-Sikke no'et Skidt, sagde han.

-Men de skjuler Ildstedet, Admiral; lo Hr. Mourier.

Ovre i Dagligstuen havde de lidt traette aeldre Damer slaaet sig ned om
Fru von Eichbaums Sengeomhaeng.

-Ja, sagde Fru von Eichbaum: nu mangler der saa godt som kun Slojferne.
Men dem knytter Kate, har hun lovet mig.

De Unge dansede Francaise, og Herrer og Damer floj naesten lidt vildt
imod hinanden. Oberstlojtnantens Stemme skar en Gang imellem gennem
Musikken. Han talte om Traditionerne.

* * * * *

Ida aabnede og lukkede Hospitalets Porte og Dore saa sagte.

Men da hun kom forbi Doren paa forste Sal, blev den lige lukket op af
Dr. Qvam.

-Er det Dem, sagde han: uh, sikken Nat--to Selvmordere, og begge skal de
pumpes.

Petersen havde hor