n:

-Nu kommer jeg, Hr. Doktor, sagde Ida. Hun skulde lukke Skodderne.

-Tak.

Dr. Qvam gik hen ad Kvindernes Gang.

-Hun ser s'gu ud som Frithjof, naar han horer Musik, sagde han til sig
selv. Han taenkte paa Ida. Frithjof var en Wagner-elsker blandt hans
Venner.

* * * * *

Det var Lordag Eftermiddag.

Froken Krohn fra Kvinderne, der var fritagen fra Tjeneste paa Grund af
Forkolelse, sad ovenpaa paa Mandssiden, for Ida var i Kokkenet: hun var
den bedste til Madlavning.

I Kaelderkokkenet var der Ild og Varme. Josefine var ifaerd med
Wienerkransene og smurte AEggehvide over dem med en Fjer, mens Ida
piskede Blommerne til Buddingen, saa hun pustede.

Josefine talte om sin Bedstemoder i Holbaek: der havde de hver Sondag
bagt Franskbrod.

Henne fra Kaeldergangen, hvor de fire var til Arbejde, horte man
Bertelsens Sav, der gik i Braendet.

-Det blev forresten dejligt, sagde Josefine om det fine Brod i Holbaek.

Ida blev ved at piske, mens Jernet klang i Skaalen.

-De braendes, de braendes, sagde hun, og Josefine fik Ovndoren op og
flyttede og skubbede til Kransene.

Ida stod og saa paa dem; der stod saadan en dejlig Damp op fra de
brunede Kager.

-Paa "Bakken" lagde vi al Dejgen. Alting, sagde hun og lo: bare Schroder
og jeg....

Det var Sommermorgenerne, de bagte, Schroder og hun alene; de andre sov,
og Vinduerne stod aabne ud til de duggede Marker. Saa kom Folkene ud af
Avlsporten i en lang Rad, og Forvalteren kom over og sagde "Godmorgen"
og fik Kaffen rakt ud paa Baenken, med det friske Brod.

-Men der var no'et at ta'e af, sagde Ida. Hun kunde ikke faa Poserne
store nok og langt nok til Bunden.

-Naa, sagde Josefine: her bli'r de vel ogsaa fodret.

Doren gik. Froknerne listede fra Vagten og kom for at se til: Fingrene
af Fadet, sagde Ida og slog Froken Kjaer over Haanden. Boserup stod ved
Kokkenbordet og tog et Overblik over Produkterne. Hun fik en lille
Haandfuld skoldede Mandler stukket i sin Baglomme, for hun gik.

-Pas paa Doren, sagde Ida: pas paa Doren for Laegerne.

Den varme Damp stod helt op i Gangene.

I Kokkenet blev der stille, mens man paany horte Bertelsens Sav gennem
det store Braende.

-Josefine, sagde Ida: jeg gi'er dem alligevel nogle Kager derinde. Hun
lagde hastig nogle Kranse paa en Tallerken og svippede gennem Gangen,
ind i Kaelderrummet, hvor de tre Gamle sad over Maatterne og flettede
mekanisk, som vidste de ikke selv, hvad de tog si