it Bluseliv, men lod som
hun ikke horte det, sagde:

-Jeg er gerne Sekretaer, hvis det da er Meningen, at vi skal vaere
uafhaengige. Froken Kaas var saa at sige ustandselig Sekretaer, saa for
Indsamlinger og saa for Adresser.

Froken Roed talte om, at hvad der maatte virkes for--men jeg mener
rigtignok, som Froken Helgesen, i Samraad med Laegerne--var Forkortelse
af Vagten og dernaest Understottelse til Ferieophold....

-Forst skulde vi faa forbedret Kosten, sagde Froken Overud paa sit
Fyenske.

Men Froken Friis, der sad med opskudte Skuldre, tilbagelaenet i sin Stol,
sagde til Froken Roed:

-Nej, Tak for mig. Saa skulde man ovenikobet vaere sammen med sine
Kolleger--ogsaa udenfor Tjenesten.

Ida havde ikke talt. Det var, som sad hun, i Skaeret af Flammerne, ene,
midt blandt de andre, i en lysende Ensomhed.

Saa sagde Froken Kaas pludselig:

-Men hvad siger Brandt?

-Jeg horer, sagde Ida, bestandig med det samme Udtryk i sit Ansigt.

Men Froken Boserup sagde:

-Froken Brandt interesserer det vel ikke. Hun har jo "Bogen" ... Og hun
slog den hojre Haand ned mod sin flade Venstre....

-Ja, den kender Boserup, sagde Froken Friis til Krohn.

Froken Kjaer, der fandt, at Boserup havde vaeret uforskammet, gik igen
over til Ida og forte Haanden hen over hendes Haar:

-Pyh, sagde hun, det visse er, Jomfru, at vi bli'er af med Kontingentet.

Ida havde vist slet intet hort. Hun saa kun et Ojeblik, smilende, op i
Kjaers Ansigt.

-Har De set deres Skygger, hviskede hun, mens hendes Ojne lo: hvor de
ser saere ud.

Paa Vaeggen bag de ophidsede Damer flod deres hidsige og store Skygger
spraellemandsmaessigt ud og ind.

Og de lo begge to, med en forskellig Latter; Ida saa ganske stille, saa
langt borte fra som fra en fjern Verden....

Indtil Froken Kaas kom derover og talte til hende om Foreningen igen:
det gjaldt dog virkelig for Standen om at virke for en vis Uafhaengighed.

Men Ida blev ved at le, saa ganske sagte.

Froken Friis var ogsaa kommen derhen og spurgte i Forbigaaende Froken
Kjaer, hvad hun skulde vaere i til Froken Helgesens Fodselsdag.

Ida saa pludselig op, og et stort Smil gik hen over hendes Ansigt:

-Jeg skal vaere i Gult, sagde hun.

Det kom paa en Gang saa lyst og saa hojt, at Froken Kaas holdt inde.

Hun havde netop gentaget, at det var som Stand, man maatte gore sig
gaeldende.

Ida gik op.

Patienterne var komne til Ro, kun Doktoren paa "A" sad oppe i sin Karm
foran det aabnede V