Karl.

-Nej, ikke nu, hviskede Ida og nikkede.

De kom forbi Vaskelaengen hen til Lygten over Pavillonens Laage. Derinde
laa Huset, lukket og tavst. Rundtom daekkede Sneen alle Havernes Traeer.
Ida blev staaende med sin Arm i Karls:

-Hvor er her kont, sagde hun.

Hun saa rundt paa det altsammen:

-Hvis det nu blev stjerneklar!, sagde hun....

-Godnat.

Karl horte Doren aabnes og lukkes.

* * * * *

Det var et Par Dage efter. Ida kom om Aftenen ind paa Kontoret med en
Meldeseddel. Det var sent, og Karl havde allerede Tojet paa og vilde,
ene, til at slukke den sidste Lampe, den over Skranken.

-Hvor det er laenge siden, jeg har set Dem, sagde Karl.

-Ja.

-Hvorfor?

-Jeg kan ikke komme altid, sagde Ida, der ikke selv vidste, hvorfor hun
naesten hviskede, og hun rakte ham Seddelen, mens hun bojede Hovedet frem
under Lampen.

Karl tog den og berorte hendes Haand.

-Ida, sagde han blot; han havde bojet sig ned og kysset hendes lysende
Hals.

-Ida.

Uden Ord havde hun losnet sine Haender fra ham. Langsomt og forsigtigt,
naesten som turde hun ikke traede, gik hun frem over den halvdunkle Gaard.
Der var saa stille i hendes Hjerte....

Froken Kjaer stod i Doren til Spisestuen, hvor Damernes Stemmer lod hojt
og imellem hinanden, og hun lagde sin Arm ned om Idas Liv, da hun kom.
Men Ida skod den langsomt bort med Haanden.

-Naada, sagde Froken Kjaer, mens Ida satte sig ved Doren: Maa man ikke
laenger rore ved Jomfruen?

Langs Bordet var alle Damer i snakkende Bevaegelse. Froken Kaas, Froken
Boserup og Froken Roed havde flyttet deres Stole ud paa Gulvet og talte
ivrigt og hojt om den nye Forening, Froken Boserup vilde danne, en
Forening af Plejerskerne baade paa Frederiks og paa Kommunen: En Liste
var der sendt ud og et Mode skulde der sammenkaldes.

-Forelaesningsstuen vil han vel ikke naegte os, sagde Froken Kaas. "Han"
var Professoren og Ordet kom som med en hidsig Streg under, mens Froken
Boserup begyndte at slaa ud med Haenderne mod Froken Krohn fra den gode
Gang og sagde, at der maatte vel endelig, selv om vi ogsaa er Kvinder
(det var en Talemaade hos Froken Boserup), kunne opdrives saa megen
Standsinteresse, at man en Gang kunde faa Rettigheder....

De tre blev ved at tale meget hojt, medens Froken Helgesen sagde fra sin
befaestede Plads bag Maskinen:

-Det maatte vel i hvert Fald ske efter Samraad med Laegerne.

Froken Kaas, der forarget skod Brystet frem i s