, der satte sig sagde:

-Det er Ess-Bouquet. Det er en Herre-Parfume, men det er forresten meget
behageligt.

-Gud, Karl, sagde Generalinden: det mener Du vel aldrig ... en Herre i
det mindste lugter da kun af sit rene Linned.

-Ida giver, sagde Fru von Eichbaum. Det var forste Gang, hun kaldte
hende ved Fornavn.

De spillede igen. Karl blev helt ivrig og tavs med Fru von Eichbaum til
Makker.

-Det er Dem, Froken Brandt, sagde han.

Ida sad og taenkte paa, hvor Karl alligevel lignede sin Moder. Det var
dog det samme Ansigt.

Da de to Rubberter var ude, rejste de sig fra Spillebordet og Karl og
Ida sad henne i Hjornesofaen, hvor Ida saa i et Stereoskop.

-Naa, sagde Karl og tog et Nu hendes Haand, der laa paa Sofaen: De er jo
en fin Spiller.

-Her har vaeret saa dejligt, sagde Ida sagte.

-Ja, sagde Karl trevent: iaften har vi haft'et rart.

De blev siddende ved Siden af hinanden, uden at tale meget, mens Lampen
over dem kogte sagte, og Ida, i Stereoskopet, saa paa Schweiz' skonne og
skummende Vandfald.

Fru von Eichbaum og Generalinden sad i Sofaen.

-Aa, Du, sagde Generalinden: det gor godt at sidde. Det har vaeret en
bevaeget Dag.

Fru von Eichbaum nikkede, og, mens de to Sostre taenkte paa de samme
Ting, sagde hun efter en lille Stilhed:

-Gud, Du, da jeg saa Hundene, blev jeg jo unaegtelig forfaerdet....

De to Sostre sad lidt tavse, mens Fru von Eichbaum saa venligt over mod
de to Unge:

-Rigtig et Par Kammerater, sagde hun og nikkede smilende derover.

Ida flyttede hen til Bordet, hvor Sostrene sad.

Lidt efter, mens Karl hjalp Ida Tojet paa ude i Gangen, lukkede han
Doren op til sin egen Stue.

-Her bor jeg, sagde han og gik et Par Skridt derind; Lampen stod og
braendte.

-Her er ogsaa et Par af Hestene, sagde han og gik endnu nogle Skridt,
mens Ida fulgte.

-Ja, sagde hun.

Og begge tav, mens de blev staaende, kun et lille Nu, foran de to
Billeder, som vist ingen af dem saa, indtil Karl sagde:

-Ja, saa kom vi afsted.

Og han lukkede Doren bag dem.

Sostrene var blevet staaende i den halvmorke Spisestue. Fru von Eichbaum
havde usaedvanlig mange Ord for at rose Ida og hele den Brandtske
Familie.

-Ja, sagde Generalinden: hun er rigtig sod og taknemmelig.

-Kaere Charlotte, sagde Fru von Eichbaum, der havde vaeret noget i
Generalindens Tone, som Fru von Eichbaum ved sit Tonefald naesten
irettesatte: Hun kommer jo fra et udmaerket Hjem. Hendes Fader var
Konferensraadens hojre