ner og Ida kun svarede lidt, ligesom hun var aandsfravaerende.

-Jeg tror s'gu, De er bange, sagde Karl og lo. Men jeg kan forresten
godt forstaa'et ... Og han stak sin Arm ind under Idas, ligesom de
skulde staa Last og Brast.

Da de kom ind oppe i Mellembygningen, rejste Fru von Eichbaum sig fra
Sofaen og tog imod Ida paa Dortaerskelen i Kabinettet:

-Det var da paent, De vilde komme.

De satte sig alle tre og Fru von Eichbaum konverserede; hun talte om
Hospitalet, med meget udpraegede A'er, og sagde: den hele Virksomhed er
jo en Velsignelse, medens Karl sad med en Raev i Ojnene og skottede til
Ida, der efterhaanden blev ligesom mindre og mindre i sit Sofahjorne.

-Og det er jo saa betryggende at vide, at det er unge Piger fra gode
Hjem. Nu, Karl, har jo osse Adelaide begyndt at laere paa Frederiks.

Adelaide var en Oberstdatter af Bekendtskabet.

-Naa, sagde Karl: det var vist ogsaa det klogeste, hun kunde gore.

-Gud, Karl, sagde Fru von Eichbaum: jeg finder det jo kun umaadelig
respektabelt.

Der blev en lille Pause. Men saa taenkte Karl, at nu maatte der laegges
ud, og han begyndte at fortaelle en Historie fra Kontoret (det er s'gu et
utroligt Menageri, sagde han) om en gal Fader, der vilde indlaegge en
klog Son. Faderen kom korende med Sokker udenpaa Stovlerne og vilde ha'
Sonnen i Pavillonen.

-Sonnen var i Laksko, forklarede Karl, der blev ved med sin Historie,
mens Fru von Eichbaum lo og Ida sad og smilede: aa, hun var ham saa
taknemmelig, saa taknemmelig, at han talte. Og Karl blev ved at fortaelle
Historier (han kunde formelig se, hvordan Ida blev storre i Saedet) til
de tilsidst lo alle tre hojt og muntert. Fru von Eichbaum var altid saa
glad, naar Karl talte: "Og han har saa megen Humor", sagde hun altid til
Sosteren. Nu sagde hun:

-Men egentlig, Karl, er det ikke no'et at le af--

Ida spurgte om Filerarbejdet til Sengeomhaenget:

-Om det var vanskeligt at laere.

Fru von Eichbaum viste hende det og forklarede:

-De kan jo prove, sagde hun.

Og hun blev ved at undervise Ida, der forte de smaa Pinde, medens Karl
spurgte:

-Tillader Mo'r, jeg ryger? og med Cigaretten mellem Fingrene sad han og
saa paa Idas bojede Hoved ved Siden af Moderens.

Ida blev ved at filere, og man horte de smaa Pinde falde rask og
raslende mod hverandre, mens Fru von Eichbaum saa til og Karl sagde:

-Det gaar jo som Kaep i et Hjul. Og Fru von Eichbaum lagde til i et
venligt Tonefald:

-Ja, Ungdommen har adra