vant at rinde;
Alle smaa Fiske, i Floden svam,
De legte med deres Finne."

#(taler:)#

Nu har jeg vaeret her paa Gaarden i over to Uger, og vi har sunget og
musiceret sammen hver Dag, men endnu kan jeg ikke blive klog paa hende.
Allerbedst hun er saa mild som Solskin, kan der gaae ligesom en Sky over
Ansigtet paa hende, og endda hun sidder mig ganske naer, kan det vaere som
hun var hundrede Mile borte. Det er hun da endelig ogsaa, eftersom hun
er en adelig Froken og jeg kuns en fattig Skriverkarl. Men hver kan jo
vaere god for sig, taenker jeg. #(laeser sagte videre.)# Jeg gad ellers
vidst, hvad der siden blev af den Ungersvend. Han slap rigtignok bort
fra Elle-kvinden, staaer der, da Hanen den slog sin Vinge; men det er
naesten, som han ikke var rigtig glad derover, ihvorvel han selv kalder
det en Lykke. Maaskee han ikke kan glemme, hvad hun hvidskede ham i Ore.
Visen ender saa underlig alvorligt.

#(laeser:)#

"Thi raader jeg hver dannis Svend,
Som ride vil i Skove,
Han ride sig ikke til Elvehoi
Og laegge sig der at sove.
Siden jeg hende forst saae."

#(taler:)#

Siden han saae _hende_, hvad saa? Var det saa forbi med hans Hjertefred
kanskee, eller hvad er Meningen? #(lukker Bogen.)# Naa, det kommer
ikke mit Register ved, om der er Mening i Bogerne eller ei. En
Bibliothecarius har kun med Titlerne at gjore. #(skriver.)# Nummer
223. En haandskreven Visebog _in Quarto_, fordum tilhorende.... Jomfru
eller Froken? Aa, lad hende vaere Froken.... Ane Sofie.... og saa en
Stjerne i Stedet for Efternavn. See saa, nu stiller vi den paa Hylden og
tager fat paa den naeste. #(Han gaaer op i Baggrunden, saetter Bogen paa
Plads og tager en anden ud, som han aabner. Medens han er beskjaeftiget
tiermed, gaaer Doren op, saaledes at den skjuler ham for de
Indtraedende.)#

ANDEN SCENE.

_Ambrosius. Jorgen. Peder Rasmussen_.

_Jorgen_ #(i Doren.)# Kom kun, Peer! her er Ingen. Her kan I nemmest
slippe ind til Baronen. Baer Jer nu klogt ad og husk, hvad jeg har sagt.
Forst beder i Herren, om I maa tage Jer en Hjaelpedegn paa den Condition,
at I selv lonner ham.

_Peder_. Ja men det gjor jeg ikke.

_Jorgen_. Nei, nei, det skal I jo ikke heller, Peer! Herregud, har I
ikke begrebet det endnu? I faaer tyve Daler paa Haanden og beholder hele
Indtaegten af Embedet ... i det forste Aar.

_Peder_. Hele Indtaegten?... Ja, men hvad _skal_ jeg med den Hjaelpedegn?

_Jorgen_. Hor Peer, hvordan er det med Jer? I er vi