m en Maaneds Lon og kjor ham saa paa Porten! #(til
Ambrosius.)# Og vover han nogensinde tiere at lade sig see her paa
Gaarden, saa skal han faae Hundepidsken at smage ... husk vel paa det!

_Ambrosius_. Frygt ikke, Hr. Baron! Jeg vender ikke Foden hid igjen. Det
Baand, som bandt mig til dette Sted, er revet over og knyttes aldrig
meer. Kan haende, min jordiske Lykketraad er bristet med det samme; men
skal der end herefter falde Skygge over min Vei, saa har jeg dog, lovet
vaere Gud, det Lys i mit Inderste, som kan lede mig frem igjennem Morket.
Jeg har Guds hellige Ord til min Trost, og jeg har Sangen til at lette
mit Hjerte. Kanskee jeg i al min Fattigdom dog er rigere end I, og i al
min Ringhed mere hoibaaren. Thi vel har I adeligt Navn og Vaaben, men
endda baeres det mig for i denne Stund, som der var Noget i mig, der
kunde overleve Eder!

_Baronen_. Ikke et Ord mere! Marsch, afsted med ham! #(_Ambrosius_ gaaer
ud til Hoire, fulgt af _Niels Bruus_.)#

_Captainen_. Maa jeg gjore Hr. Baron min Compliment for den Execution.
Hr. Baron forer en famos Commando.

_Baronen_ Det skulde jeg mene; jeg er ogsaa en gammel Officeer, Hr.
Captain!

_Geheimeraadinden_. Det lakker ad Aften, Hr. Baron! Skulde vi ikke efter
denne lille Distraction taenke paa at faae Ceremonien fra Haanden?

_Baronen_. Jo vist, lad det nu faae en Ende! Ellers memorerer Magister
Soren kanskee saa laenge paa sin Tale, at han glemmer den. Ha, ha, ha!
Kom Eders Naade, og lad os gaae i Spidsen.

#(_Baronen_, _Geheimeraadinden_, _Captainen_, _Jorgen_ og _Gjaesterne_ ud
til Hoire.)#

_Claus_. Elskvaerdigste Abigael! Jeg braender af Utaalmodighed. Tillader
I?

_Abigael_. Om et Oieblik ... jeg har kun et Ord at sige til Bodil. Hvis
I vil gaae forud, skal jeg strax folge efter.

_Claus_. Som I befaler; men bliv ikke for laenge borte, thi saa kommer
jeg paa AEre og bortforer Jer med Gevalt, ha, ha, ha! #(Junker _Claus_ ud
til Hoire.)#

_Bodil_. Har den naadige Froken Noget at befale?

_Abigael_. Nei, jeg onskede kun at vaere et Oieblik alene.

_Bodil_. Ja saa vil jeg gaae.

_Abigael_. Vist ikke ... du kan gjerne blive. Hvad graeder du for?

_Bodil_. Kan I sporge derom?

_Abigael_. Nu ja ... han slap jo med en naadig Straf. Hvad er der saa at
graede over?

_Bodil_ Kalder I det en naadig Straf, at jages ud i den vide Verden,
hvor han hverken har Brod eller Huusly?

_Abigael_. Hm, det finder han vel sagtens et andet Sted.

_Bodil_. Og hvorfor s