rax skrive til Oberhofmesterinden, for at melde
hende den glaedelige Begivenhed og lade hende vide, at vi ventelig kjober
Fru Christenses Gaard. Jeg siger vi, for nu er vi jo saa godt som een
Familie.--Og hor, _a propos_ om Skriveren. Var det ikke rettest, du nu
horte op med den Information? Du faaer jo saa meget at tage vare paa, og
desuden, naar du kommer til Kjobenhavn, kan du jo lade dig instruere af
Stadens forste Syngemestere ... ja, om du saa vil, af Hs. Majestaets egen
Capelmeister og Hofcantor, som informerer de kongelige Born.

_Abigael_. I mener, jeg skulde hore op at synge med Monsieur Ambrosius?
Aa ja, kan haende, det var det Bedste.

_Geheimeraadinden_. Ja ikke sandt! Du er saa fornuftig og foielig idag,
min hjerte Abigael, at jeg er ganske charmeret i dig. Hvor den Rose
klaeder dig smukt!

_Abigael_. Ikke sandt, den er kjon endnu? Og den har dog staaet i Vand
Natten over.

_Geheimeraadinden_. Du skulde sige ham det idag--Skriveren mener jeg--at
han ikke har nodig at indfinde sig tiere. Du behover jo ikke at lade ham
vide, hvorfor ... det er ikke engang convenabelt.

_Abigael_. Hvorfor ... nei, det behoves ikke.

_Geheimeraadinden._ Jeg vil imens gaae ind og skrive Brevet til
Oberhofmesterinden, og paa Veien vil jeg overraske Claus--_din_
Claus--med den lykkelige Tidende. Det banker ... det er formodentlig
Skriveren. _Adieu, ma chere! Au revoir!_

#(Hun gaaer ud til Venstre)#

TREDIE SCENE.

_Abigael. Ambrosius_.

_Abigael_. Kom ind!

_Ambrosius_ #(fra Baggrunden).# Her er jeg, efter Frokenens Befaling.
Jeg veed nu ikke, om Frokenen vil musicere, eller kanskee hellere sanke
Planter, som igaar. Himlen er hoi og klar, og Luften skikkelig varm for
Mikkelsdags Aften at vaere.

_Abigael_. Ingen af Delene, Monsieur Ambrosius.

_Ambrosius_. Ingen af Delene! Er Frokenen da ikke vel?

_Abigael_. Jo, der fattes mig Intet; men jeg har Meget at forrette i
Huset, og denne Pude skulde ogsaa baldyres faerdig. Min Fader skal have
den til Fodselsdagsgave.

_Ambrosius_. Saa har Frokenen kanskee heller ikke Stunder i Morgen?

_Abigael_. Nei, heller ikke i Morgen.

_Ambrosius_. Men i Overmorgen?

_Abigael_. Nei, ikke for det forste ... ikke for Fodselsdagen er omme.

_Ambrosius_. Ikke for!

_Abigael_. Der jo kun tre Dage til.

_Ambrosius_. Tre Dage, det er jo en Evighed.

_Abigael_ #(smilende).# Det er allenfals en af de smaa.

_Ambrosius_. I tre Dage skabtes jo hele Jorden med alle dens