et Retteste, han faaer sig en Mundfuld frisk Luft. Han kan gaae sig
en Tour i Haven, saa kommer han vel til sig selv.

_Ambrosius._ I Haven ... ja, i Haven var det ... nu mindes jeg det!

_Baronen_. Folg med ham, Niels Bruus, og lad ham holde Hovedet under
Vandspringet, til Rusen er gaaet over.

#(_Ambrosius_ ud i Baggrunden, fulgt af _Niels Bruus_.)#

_Claus_ #(sagte til Jorgen).# Men nu slap han jo fra os!

_Jorgen_ #(sagte.)# Bi kun, Hr. Kammerjunker! Der kan endnu komme en
Slaede i Veien.

_Baronen_. Det var dog en allerhelvedes Sludder, han opvartede med, den
syndige Skriverkarl. Han har dog ellers en taalelig god Forstand; men
naar Ollet gaaer ind, gaaer Viddet ud, som man siger. Der var jo ikke
sund Sands i Alt, hvad han sagde.

_Captainen_. Lutter Kauderwelsch Alt tilsammen!

_Magisteren_. Bespottelig og uchristelig Overtro, som stammer fra
Djaevlen, der er Lognens Fader.

_Geheimeraadinden_. Kan haende, der dog var nogen Mening i hans Tale, Hr.
Baron!

_Baronen_. Mening! Hvad Fanden skulde det vaere for Mening? Undskyld, at
jeg bander, Eders Naade! Karlen var drukken, det var det Hele.

_Geheimeraadinden_. Men drukken Mund taler af Hjertens Grund.

_Baronen_. Kan vaere. Saa maa det see forbandet broget ud i hans Hjerte.
Men lad nu den Fugl flyve, nu har vi Andet at taenke paa.--I er vel
faerdig med at memorere Talen, Magister Soren? For ret nu skal Comedien
gaae an.

_Magisteren_. Saasnart Hr. Baronen behager at befale, er jeg rede til at
forrette mit Embedes Pligt og ved Trolovelse sammenknytte disse tvende
haabefulde Skud af aedel Stamme, som i Forveien have forbundet deres
Hjerter i Kjaerlighedens Pagt.

_Baronen_. Hvor er nu Abigael henne?

_Geheimeraadinden_. Kald paa Frokenen, Bodil!

_Bodil_ #(som har vaeret beskaeftiget ved Kaffebordet).# Frokenen er
gaaet ud for en Stund siden.

_Baronen_. Er hun nu gaaet ud? Men for den slemme Syge, hvor er hun
gaaet hen da?

_Bodil_. Jeg tror, den naadige Froken gik ned i Haven.

_Baronen_. Hvad Pokker er det nu for Optoier! #(til Bodil.)# Saa gaa
ud og led hende op; siig, hun skal flux komme hid!

#(_Bodil_ ud i Baggrunden.)#

_Geheimeraadinden._ Det er unaegtelig en curieus Idee af den kjaere
Abigael at gaae herfra netop i dette Oieblik.

_Claus_. Ja ikke sandt, meget curieus; for at spadsere alene i Haven.

_Jorgen_ (sagte til Junker Claus.) Kanskee Frokenen har Selskab, Hr.
Kammerjunker.

_Claus_ #(ligeledes.)# Selskab ... hvad vil