u Geheimeraadinden. Skal jeg
ikke hellere skikke hende et andet Skrift, enten Peter Paars eller
Magister Falsters sidste Satire: "Verden som et Dolhuus"? Den er nylig
udkommen i Trykken?
#(Bodil ind fra Venstre).#
_Baronen_. Vist ikke; giv hende det, hun har begjaeret, og lad mig saa
have Ro! #(til Bodil.)# Hvad vil hun? Skal hun ogsaa hente Boger?
FJERDE SCENE.
#_De Forrige_ (uden Peder Rasmussen). _Bodil_.#
_Bodil_. Jeg skulde sige fra Frokenen, at siden Veiret er saa skjont,
vilde hun gaa en liden Tour i det Frie, om Skriveren havde Leilighed at
folge med.
_Baronen_. Skriveren ... med Froken Abigael?
_Ambrosius_. Den naadige Froken onskede nylig at faae Navnene at vide
paa de fornemste Urter, som voxe heromkring. Og da jeg fra Barndommen af
har havt Kjaerlighed til Blomster og siden lagt mig noget efter den
Videnskab, som kaldes Botaniken, saa har jeg vaeret Frokenen behjaelpelig
med at samle nogle Planter sammen til et lidet Herbarium.
_Baronen_. Seer man det, er han ogsaa Botanicus?
_Ambrosius_. Efter fattig Leilighed. #(til Jorgen:)# Her er den Bog,
I forlangte.
#(_Jorgen_ tager den og gaaer strax efter ud i Baggrunden.)#
_Baronen_. Naa ja, gaa han kun, Bogerne lobe jo ikke fra ham.
#(_Baronen_ ud til Hoire.)#
_Ambrosius_. Se saa, Bodil! Pokker i Vold med de stovede Boger! Nu skal
vi ud i det Frie og hore Fuglene synge.
_Bodil_. Det faaer I vel knap at hore saa seent paa Sommeren.
_Ambrosius_. Saa har jeg en Fugl herinde i Brystet, Bodil! Den synger
baade Vaar og Host, og aldrig har den sunget saa skjont som siden jeg
kom hid. Hvorfor? Ja det veed jeg ikke, jeg veed kun, at den gjor det.
Hvor er Frokenen?
_Bodil_. I Havestuen.
_Ambrosius_. Vel, saa siig, at jeg kommer strax!
#(_Bodil_ ud til Venstre, _Ambrosius_ i Baggrunden.)#
Skuepladsen forandres til:
#Et Kabinet med Dore i Baggrunden og paa Siderne. Borde, Stole,
Portraeter paa Vaeggene.#
FEMTE SCENE.
_Geheimeraadinden og Jorgen_ #(komme ind fra Venstre. Geheimeraadinden
laegger Hat og Saloppe, som hun har i Haanden, fra sig paa en Stol.)#
_Jorgen_. Her er Bogen. Jeg beder underdanigst om Undskyldning, fordi
jeg var saa dristig at foregive, at Eders Naade onskede den. Men jeg
havde intet andet Vaerge. Thi nu tor En jo ikke saette Foden i Bogstuen
engang, siden den nye Skriver har taget Ophold derinde.
_Geheimeraadinden_. Det skal vaere ham tilgivet for denne Gang. Giv mig
kuns Bogen, saa
|