t...? Pas paa, nu lober
det rundt for ham, ha, ha, ha!

_Alle_. Ha, ha, ha!

_Ambrosius_. Giv nu Agt! #(synger:)#

Jeg lagde mit Hoved til Elvehoi,
Mine Oien de finge en Dvale;
Der kom gangendes to Jomfruer frem,
Som gjerne vilde med mig tale.
Siden jeg _hende_ forst saae.

#(taler.)# Der var egentlig kuns een, for den anden var en Terne. Men
den Ene ... det var Elle-kongens Datter ... Hun var den deiligste Kvinde
paa Jord! Hendes Oine var som den blaae So, og hendes Haar skinnede som
Solstraaler ... og saa havde hun en Rost, naar hun kvad ... saa faur
over alle Kvinder, #(synger:)#

Striden Strom, den stiltes derved,
Som forre var vant at rinde;
Alle smaa Fiske, i Floden svam,
De legte med deres Finne.

_Claus_. Det var meget musikalske Fiske! Hvad mon det har vaeret for en
Sort ... Karudser eller Aborrer? Ha, ha, ha!

_Ambrosius._ I skal ikke lee endnu, Hr. Kammerjunker! Det bliver
morsommere siden ... For saa reiste Hoien sig paa rode Paele, og der blev
skinnende lyst derinde ... der var Trolovelse, skal jeg sige Jer.

_Baronen_. Var der Trolovelse? Det var som Djaevlen! Ha, ha, ha!

_Alle_. Ha, ha, ha!

_Ambrosius_. Ja vist var der. Ellepigen skulde jo holde Jaord med sin
Brudgom; #(sagtere.)# men hun elskede ham ikke ... veed I, hvorfor?
For han var egentlig en Fro.... _Alle_. Ha, ha, ha!

_Ambrosius_. Han havde koldt Blod og store, dumme Fiskeoine. Nei, #(halv
sagte.)# det var Ungersvenden, hun elskede. Men det vidste de Andre
Intet af. #(hoit.)# Den gamle Ellekonge sad midt for Bordet og drak
... og Praesten ogsaa ... det var en tyk, sort Skrubtudse, men det kunde
Ingen af dem see, ha, ha!

_Alle_. Ha, ha, ha!

_Ambrosius_ #(synger:)#

De dandsed ud, de dandsed ind
Alt i den Elvefaerd;
Alt sad fauren Ungersvend
Og stotted sig til sit Svaerd.

#(taler.)# Alting dandsede omkring ham ... Traeer og Buske og Stene
... og tilsidst dandsede hans Tanker med ... det lob Altsammen rundt. Og
saa vilde de endda, at han skulde drikke ... var det ikke en skammelig
Synd af dem? De rakte ham Kalken af Guld saa rod, den var fyldt til
Randen med liflig Mjod ... men Ellepigen hviskede til ham: "Drik ikke
Meer ... for _min_ Skyld!" ... #(sagtere.)# Der var Ingen, som horte
det ... #(hoit.)# Men saa slaengte han Kalken ud af sin Haand #(han
slaaer Glasset i Gulvet, saa det knuses)#, og Saa galede Hanen i det
Samme...!

_Baronen_. Halloi! Nu bliver han mig lovlig lystig, Ambrosins! Det er
nok d