rs Oine den Stund, I allerede
lagde Snarer for min Fod. Var det da min Skyld alene, at jeg blev hildet
deri? Var den Brode da saa stor, at jeg elskede Jer over Alt i Verden?
Nu vel, saa har jeg nu bodet derfor med den bittreste Kvide. Hvad
forlanger I meer? Har min ydmyge Elskov forarget Jer ... velan da, saa
river jeg den ud af mit Bryst og kaster den her for Eders Fod med samt
den visne Rose, som I gav mig! #(Han kaster Rosen paa Jorden.)# Og
hermed byder jeg Eder Farvel, naadige Froken! og onsker Jer saa gode
Dage, som Gud efter dette vil skjaenke Jer. Fattig kom jeg hid, og fattig
gaaer jeg bort; men det skal I vide, at ikke for Alt i Verden vilde jeg
endda bytte med Eder! #(Han vender sig for at gaae.)#

_Baronen_. Gaaer han bort, siger han? Nei bi lidt, god Karl, saaledes
slipper han ikke! Ned paa sine Knae og bed om Naade, elendige Pjalt, som
han er, eller jeg skal...!

_Ambrosius_. Nei, Hr. Baron; Een Gang har jeg forglemt mig selv og
knaelet for et Afgudsbillede ... det gjor jeg ikke mere. _Jeg_ boier fra
nu af kun Knae for min Gud og Skabermand.

_Baronen_. Vil han ikke? Det skal vi faae at see! Niels Bruus! I
Hundehullet med ham, paa Vand og Brod, til han neier sig og be'er om
Naade!

_Jorgen_ #(sagte til Niels Bruus).# Dengang blev Skriveren da hverken
Degn eller Ridefoged, Niels!

_Ambrosius_. Gjor med mig, hvad I vil; I har jo Magten, saa langt ...
eller saa kort, som den raekker.

_Bodil_ #(sagte til Abigael).# For Guds Barmhjertigheds Skyld,
Froken! hav dog Medynk med ham og laeg Jer imellem!

_Abigael_. Nei Fader, det maa ikke skee ... jeg beder Jer bonlig, lad
ham frit gaae herfra! #(halv hoit.)# Jeg har gjort Jer til Villie og
lovet at trolove mig med En, som ... som jeg ikke har kjaer. Det Lofte
vil jeg holde, men saa skal I lade Skriveren slippe. Hvis ikke, saa
svaerger jeg ved Gud, den Almaegtige, jeg giver aldrig Junker Claus min
Haand! I veed, jeg er Eders Datter ... hvad jeg ikke _vil_, det _vil_
jeg ikke.

_Geheimeraadinden_. Lad Naade gaae for Ret, Hr. Baron! Vistnok har han
forbrudt sig grovelig, men Noget maa vel skrives paa Drukkenskabens
Regning. Mig synes, det er nok, han bliver jaget af Gaarde og faaer
Tilhold om aldrig meer at saette Foden paa Eders Grund.

_Baronen_. Naa, siden Eders Naade gaaer i Forbon for ham, saa lad ham da
slippe for Hullet. Men bort skal han, og det strax. #(til Niels
Bruus.)# Folg op med ham, Niels! Lad ham sanke sine Pjalter sammen i
en Fart, giv ha