g Svend god eller ei!...

_Baronen_, Jeg troer, min Salighed, Vinen gaaer ham til Ho'edet,
Captain!

_Captainen_. Ja wahrhaftig, Hr. Baron! Det kommer deraf, han horer ikke
til Familien, saaledes som jeg, ha, ha, ha!

_Ambrosius_. Hvad enten hendes Herkomst er hoi eller lav, elske hende
vil jeg, til jeg ligger i min Grav! #(han drikker.)#

_Captainen_. Han mener nok snarere, til han ligger under Bordet, ha, ha,
ha!

_Abigael_ #(sagte til Ambrosius).# Ti stille, Ambrosius! I er jo ikke
Jer selv maegtig.

_Ambrosius_ #(halv hoit).# Hvad siger I?... Nei, I har Ret, jeg er
ikke mig selv maegtig.

_Abigael_ #(som for).# Jeg vil tale med Jer. Kom ned i Haven om lidt,
laengst ude, ved det gamle Egetrae, hvor vi forste Gang saaes, der traeffer
I mig. Har I forstaaet det?

_Ambrosius_ #(som for).# Ja.

_Abigael_ #(som for).# Og drik saa ikke Meer ... horer I!... For min
Skyld!

_Ambrosius_ #(som for).# For _Eders_ Skyld!

_Geheimeraadinden_ #(sagte til Junker Claus).# Saae du, hvor Abigael
hviskede til Skriveren, Claus? Det var sagtens Tak for Visen; thi at den
var montet paa hende, var da tydelig nok. Det er paa Tiden, at dette
faaer en Ende.

#(Under denne Replik er _Abigael_ gaaet ud af Doren til Venstre.)#

_Peder_. Den Glaedens Sol paany op over Jorden rinder....

_Geheimeraadinden_. Forlad, at jeg afbryder; men mener Baronen ikke, det
var rettest at gjemme Degnens Oration til siden? Det gaaer allerede ud
paa Eftermiddagen, og Ceremonien burde vel ikke skydes for laenge ud.

_Peder_ #(halv hoit til Niels Bruus).# See saa, nu bliver jeg sat
til Krogs igjen! Jeg kommer aldrig til at tale.

_Captainen_. Ceremonien?... Har Hr. Baron arrangeret en Feierlichkeit?

_Baronen_. Hendes Naade mener min Datters Trolovelse med Kammerjunkeren,
som skal gaae for sig idag.

_Ambrosius_ #(afsides).# Trolovelse!... Idag!

_Captainen_. Ah, jeg gratulerer aerbodigst, Hr. Baron feirer also en
dobbelt Fest.

_Gjaester_. Gratulerer aerbodigst! Onsker underdanigst til Lykke!

_Baronen_ #(til Geheimeraadinden).# En liden Stund kan det vel vente
endnu, Eders Naade! Magister Soren er nok desuden ikke ret faerdig med
sin Middagslur ... ha, ha, ha!

_Magisteren_ #(farer op).# Hr. Baronen behagede at henvende Ordet til
mig? Jeg sad just og memorerede en liden Tale, jeg--om Gud vil--har
taenkt at holde til det unge Par.

_Baronen_, Ja vist gjorde I!... Naa, memoreer I kun videre; jeg skal nok
vare Jer ad, naar Tiden er der.