e).# For Jer? Ja, for Jer skal jeg synge!

_Baronen_. Naa da, hvad bliver det saa til?

_Claus_. Virtuosen gjor sig kostbar, troer jeg.

_Peder_. Tillader Naadigherren kanske, at jeg imidlertid...?

_Baronen_. Hold sin Mund og vendt til siden, har jeg sagt; ... Naa,
Ambrosius, nu rask! Han kan jo i Nodsfald lave en Vise paa staaende Fod,
det har han jo for viist Prover paa.

_Ambrosius_. Strax, naadige Herre! Jeg taenker just derpaa.

_Claus_ #(sagte til Jorgen).# Jeg er bange, han ikke har faaet Nok,
Jorgen!

_Jorgen_ #(sagte).# Giv kuns Tid, Hr. Kammerjunker! det kommer po om
po. Men det kan jo, aldrig skade, at han faaer et Glas endnu.
#(hoit.)# Tillader Naadigherren at jeg skjaenker for Skriveren og
Ridefogden?

_Baronen_. Ja vel, drik sig forst et Glas Viin, Ambrosius, saa kommer
Geisten nok over ham.

_Ambrosius_. Den er alt kommen, naadige Herre! Kunde jeg saasandt blot
finde de rette Ord!

_Baronen_. Gjor det saa godt, han kan; lad det kun faae en Ende!

_Ambrosius_ #(synger, paa en saadan Maade, at man maerker, det er
Improvisation).#

Jeg synge skal en Vise,
Velan, jeg er bered;
Det Bedste vil jeg prise,
Som jeg i Verden veed:
Musikens muntre Lyst
Og Druesaftens Trost,
Men forst og sidst den Elskov, der taendtes i mit Bryst.

Den gyldne Viin mig kvaeger
Og gjor mig glad og fri;
Men har jeg tomt mit Baeger,
Saa er den Fryd forbi.
Musik og lystig Sang
Fornoier mangen Gang,
Men Glaeden svinder hastig alt med den sidste Klang.

Nei, meer end lifligst Drue
Og deiligste Musik,
Jeg priser Elskovs Lue,
Som til mit Hjerte gik.
Den af et Ord blev fod
Og flammed op til Glod,
Men slukkes kan den aldrig, den braender til min Dod!

_Peder_ #(afsides).# Lirum larum, Katten gjor AEg.

_Baronen_. Seer han, det gik, Ambrosius! Den Vise var nok efter
Fruentimrenes Smag, de holder af den sode Confect. Om lidt maa han gi'e
os en anden, nu er det Peer Rasmussens Tour. Skjaenk i for Skriveren,
Jorgen! #(det skeer).#

_Peder_. Den Glaedens Sol paany op over Jorden rinder ...

_Ambrosius_ #(afbrydende).# Skaal, naadige Herre! Jeg tommer Glasset
paa Eders Velgaaende! Det er en deilig Viin! Den baade heder og svaler
paa engang ... ligesom Kjaerligheden. Giv mig et Glas endnu, Jorgen!
#(det skeer.)# For nu vil jeg, med Hr. Baronens Tilladelse, drikke en
Skaal for hende, jeg har kjaer, hvad enten hun er fjaern eller naer!...
Gid Roser og Lilier maa blomstre paa hendes Vei, hvad enten hun er mig
fatti