ekomme dem Allesammen! Har Nogen af Selskabet Lyst at
smoge Tobak, saa findes der Piber i Bibliotheksstuen. #(til
Geheimeraadinden.)# Jeg veed ikke, om Eders Naade har lagt Jer efter
den Konst, ha, ha, ha!

_Geheimeraadinden_ #(leende).# Nei, endnu ikke, Hr. Baron.

_Claus_. Ha, ha, meget morsomt!

_Baronen_. Ja, jeg ikke heller. Saet et Par Bouteiller Rhinskviin herind,
Jorgen ... af den aeldste.

_Abigael_ #(ved Kaffebordet).# Onsker Eders Naade en Kop Kaffe?

_Geheimeraadinden_ #(gaaer hen til Bordet).# Tak, mit Barn!

_Baronen_. Kom hid, Claus! Her er Noget at skylle Maden ned med.

_Claus_. Om jeg faaer Lov, saa foretraekker jeg en, Kop Kaffe, som er
tilberedt af Froken Abigaels hvide Haender.

_Abigael_. Dermed kan jeg desvaerre ikke tjene; Kaffen er kogt af
Huusholdersken.

_Baronen_. Og hendes Haender er Skam mere sorte, end hvide, ha, ha!

_Gjaester_. Ha, ha, ha!

_Claus_. Men i det mindste skjaenkes den mig dog af Eders Haand.

#(Han faaer en Kop, som raekkes ham og senere tages igjen af Jorgen.)#

_Baronen_. Ja ja, saa vil vi Andre holde os til Vinen. Ikke sandt, Hr.
Magister? I er ingen Foragter af et godt Glas ... og Captainen heller
ikke?

_Captainen_. Jeg takker aerbodigst, Hr. Baron? Den Viin er god, den er
edel, den er af min Familie ... jeg er ogsaa opvoxet ved Rhinen.

_Baronen_. Er den af Jer Familie? Ja, saa behover I jo ikke at genere
Jer for at tomme Bouteillen. I er saa vist ikke den forste Captain, der
har drukket sin Familie op, ha, ha, ha!

_Gjaester._ Ha, ha, ha!

_Magisteren_ #(med et fyldt Glas).# Maa det vaere mig tilladt at
bringe Hr. Baronen min underdanige Tak for det herlige Maaltid, saavel
hvad spisendes som drikkendes Varer anbelanger, hvormed I--naest efter
ham, som er alle gode Tings Giver--paa denne Dag, som saa ofte tilforn,
har vederkvaeget Vort Legem, og derigjennem ogsaa den Aand, som har sin
Bolig i denne skrobelige Hytte. Thi ligerviis som man beklaeder og digter
et Huus baade udvendig og indvendig, for at den menneskelige Beboer kan
trives og fole Velbefindende derudi: saaledes styrker og kvaeger man
ogsaa sit Legem, for at ...

_Baronen._ Ja, kvaeg I nu Jert Legem med dette Glas, Magister, og spar
Eders Talegaver til siden. Vi faaer snart Brug for dem.--Hvor Pokker
bliver nu Peder Rasmussen? Han pleier jo van at indfinde sig strax efter
Bordet, for at haspe sit Gratulations-Carmen af. Nu skulde han komme,
saa havde vi det at forslaae Tiden med.

_Jo