Brev.)#

_Ambrosius_. Et Brev til mig! Fra hvem?

_Hans Lauritsen_. Ja gjaet engang!

_Ambrosius_. Jeg har ingen Venner meer i Kjobenhavn, det jeg veed af,
siden du er borte.

_Hans Lauritsen_. Da er der dog En, som ikke kar glemt dig, det er din
gamle Velynder, Professor Holberg.

_Ambrosius_. Holberg! Er Brevet fra ham? #(Han faaer det og betragter
Udskriften.)# Ja sandelig! Har du talt med ham? Taenker han virkelig
endnu paa mig--paa "Sanglaerken", som han kaldte mig for min Rosts Skyld?
Herregud! Han, som kunde vaere saa vranten og iilsindet mod mangen
Anden--mig har han aldrig sagt et vredt Ord. Sidste Gang, jeg var hos
ham, for at byde Farvel og takke for alt Godt, kneb han mig i Oret og
sagde med sit lune Smil: "Saa, flyv han nu over til sit Boghvedeland,
men kom smukt igjen ad Aare og pas sine Boger, at der kan blive noget
Andet af ham end en simpel Sanglaerke--horer han det! Gud vaere med ham!
Gaa nu og luk ikke Doren for hoit op, thi saa traekker det!"--Og han har
tilskrevet mig! Men i hvad Anledning?

_Hans Lauritsen_. Laes nu forst Brevet, saa skal du faae naermere Besked.

_Ambrosius_ #(laeser).# "Saasom jeg har erfaret af hans gode Ven, Hans
Lauritsen, der nu med storste Honneur har absolveret sin _examen
theologicum_, at han endnu er flyvende omkring fra Sted til Sted, og ei
engang som andre honette Fugle har sig et blivende Rede eller
_domicilium_ for Sommertiden: saa skriver jeg dette for at laegge ham
alvorlig paa Sinde at benytte den Occasion, som nu tilbydes ham til at
forbedre sine Kaar, og om hvilken hans Ven paa mine Vegne har paataget
sig at instruere ham. Vorherre har skjaenket ham ugemene Gaver i
adskillige Retninger, hvilke han vel hidindtil ikke har havt synderlig
Middel til at cultivere--hvis Aarsag jeg ogsaa noget excuserer hans
omflakkende Levnet--men som det nu ved en saerdeles god Tilskikkelse er
lagt udi hans egen Haand at gjore frugtbringende, saavel til AEre for ham
selv, som til Gavn for Faedrelandet. Haabende, at han ikke vil skyde det
gode Tilbud fra sig, som offereres ham, men benytte det paa rette Viis
og Maade, til Instruction og Fremgang i den Videnskab, han saa laenge
har negligeret, forbliver jeg i al Oprigtighed hans vel affectionerede
_Ludvig Holberg_." ... Nei, at jeg har faaet Brev fra ham, skrevet med
samme Haand som Peder Paars og alle de lystige Comedier! Er det ikke,
som jeg siger, idag vaelder al Glaede ned over mig! Kom her, Hans
Lauritsen, og lad os drikke