_Geheimeraadinden_. Dem har hun faaet igaar, Hr. Baron! Jeg fik just
Brev fra Hendes Naade Oberhofmesterinden med samme Post. Hun skriver, at
Hendes Majestaet allernaadigst har behaget at sporge hende, om min Sons
Trolovelse var declareret, og naar Bryllupet skulde staae, thi hun havde
i Sinde at benaade det unge Par med en Brudegave. Om et Par Uger er min
Sons Permission desuden udloben.

_Baronen_. Om et Par Uger! Ja, Guds Dod og Pine, saa er det jo den hoie
Tid. Har du ikke talt med Abigael derom, Claus?

_Claus_. Et Par Gange har jeg berort det--med al mulig Delicatesse
naturligviis; men hun slog det hen, som om hun ikke forstod mig.

_Baronen_. Aa, Pokker i Vold med den Delicatesse! Du skulde have talt
reent ud af Posen, saa havde du vel sagtens faaet Svar. Men nu skal jeg
gjore en Ende paa Tingen. Om et Par Dage er det min Fodselsdag, jeg
pleier saa at tractere Gaardens Folk og hvem Andre, der indfinder sig i
den Anledning. Magister Soren er da tilstede, og ved den Lejlighed kan
Trolovelsen blive declareret og Bryllupsdagen fastsat. Derved bliver
det.

_Geheimeraadinden_. Jeg takker Baronen af ganske Hjerte paa min Sons og
egne Vegne, #(til Claus:)# Det er bedst, du strax opsoger Abigael og
meddeler hende den glaedelige Tidende. Naar du skynder dig op ad den
vestre Allee, saa traeffer du hende sikkert endnu i Enghaven.

_Claus_. Strax, Mama! Jeg henter kun min Hat, saa flyver jeg paa
Kjaerlighedens Vinger. _Au revoir!_ #(ud til Venstre.)#

_Geheimeraadinden_ #(seer efter ham).# Den kjaere Claus! Saae Baronen,
hvor han straalede af Glaede? Ja, Ungdommen er lykkelig, den har Haabets
og Fremtidens charmante Perspectiv foran sig; hvad har vi Andre?

_Baronen_ Vi? Vi har min Salighed Nutiden, Eders Naade! og den skulde
jeg mene, var vel saa god som Fremtiden. Man veed, hvad man har, men man
veed Pinedod ikke, hvad man faaer--det er min Troesbekjendelse. Denne
Vei, Eders Naade! Vognen holder ved den lille Trappe i Sideflojen.

#(Begge ud til Hoire.)#

OTTENDE SCENE.

_Abigael og Ambrosius_ #(komme efter et lille Ophold ind fra Baggrunden.
Abigael har nogle Roser i Haanden, Ambrosius en Bunke Planter og
Blomster.)#

_Abigael_. Saa, lad I mig kun faae Urterne; jeg skal nok selv torre dem,
nu veed jeg Besked.

_Ambrosius_. Lyster Frokenen kanskee at synge, saa skal jeg springe over
efter Luthen?

_Abigael_. Aa nei, ikke for Oieblikket, jeg er altfor varm af at gaae;
kanhaende efter Middag. Men I