l Trods for alle Lurendreiere og Oientjenere.

_Ambrosius_. Naa ja, der seer I selv, at jeg kjender Jer. Er det ikke
ogsaa Jer, som tor synge i Kap med hvilken Degn det skal vaere?

_Peder_. Jo gu tor jeg det, og med Skriverdrenge oven i Kjobet.

_Ambrosius_. Er det ikke Jer, som kan stobe Voxlys?

_Peder_. Det maa jeg vel kunne, eftersom jeg er Degn.

_Ambrosius_. Er det ikke ogsaa Jer, som mener, at Jorden er flak som en
Pandekage?

_Peder_. Ja ret nu skal jeg gi'e ham Pandekage, kan han troe!

_Jorgen_. Tys, tys! ikke saa hoirostet, Peer!

_Ambrosius_. Er det ikke Jer, som er en Hane?

_Peder_. En Hane! Er jeg en Hane? Nei hor, go'e Karl! nu gaaer det,
Drollen splide mig, for vidt ... slip mig, Jorgen!

_Jorgen_ #(holder ham tilbage).# Nei, nei, Peer Rasmussen! det gaaer
aldrig godt; I maa styre Jer.

_Peder_. Skal jeg taale, at den Skriverpjalt kalder mig for en Hane?
Slip mig, siger jeg!

_Jorgen_. Saa, til Helvede! der er Baronen. Ja nu faaer I selv rede for
Jer.

TREDIE SCENE.

#_De Forrige. Baronen_ (ind fra Hoire).#

_Baronen_. Hvem understaaer sig at bruge slig Mund herinde? Har jeg ikke
befalet ham at holde Folk fra Dorene, Ambrosius?

_Ambrosius_. Jeg har ogsaa holdt mig Befalingen efterrettelig, men
Degnen vilde ikke lade sig sige.

_Baronen_. Hvad for Noget! Saetter han sig op imod sit Herskab, Peer
Rasmussen?

_Peder_. Nei jeg gjor ikke, naadige Herre! Jeg aerer og agter mit
Herskab, baade Baronen og den naadige Froken, og salig Fruen i hendes
Grav, og den lille Junker, som blev kaldet saa tidlig herfra og ...

_Baronen_. Ja, Ja, det er godt. Hvad saa meer?

_Peder_. Jeg aerer og agter dem alle tilhobe; men _det_ taenkte den
hoivelbaarne salig Herre, som nu vandrer under Himmeriges Cedere og
Palmetraeer ... _det_ taenkte han visselig ikke paa for tre og tredive Aar
siden, at hans Livtjener, som han elskede saa hoit og gjorde til Degn og
Kirkesanger her paa Stedet for sin salige Ende ... at han skulde blive
skammelig forhaanet og udskjaeldt for en Hane.

_Baronen_. For en Hane! Hvad er det for Galimathias? Hvem har kaldt ham
for en Hane?

_Peder_. Det har Skriverkarlen gjort; lad ham fralaegge sig det, om han
kan! Jeg har Vidne paa hans Mund.

_Ambrosius_. Jeg bekjender mig skyldig, naadige Herre, at jeg har
tilladt mig den Skjemt; men Degnen traengte saa haardt paa, at jeg maatte
vaerge mig, som jeg bedst kunde. Og saa randt der mig en Komedie i Hu,
som jeg kjendte fr