ssible!_ Jeg taber Naese og Mund af Forbauselse.

_Geheimeraadinden_. Tab hvad du vil, men tab kuns ikke dit Giftermaal af
Sigte. Af det, jeg her med megen Overvindelse har betroet dig, kan du i
det mindste laere saa meget, at der undertiden kan paakomme et ellers vel
opdraget Fruentimmer af god Familie en saadan pludselig--hvad skal jeg
kalde det?--Hjerteaffection, som i nogen Tid aldeles kan forvirre hendes
Begreber. Jeg vil ikke paastaae, at der i dette Tilfaelde er overhaengende
Fare; men jeg holder det dog for rettest, ikke ganske at negligere den
Sag. Under alle Omstaendigheder bor denne fortrolige Omgang ikke
fortsaettes; jeg skal ved Leilighed tale med Abigael derom, og hvad
Skriveren angaaer....

_Claus_. Ham skal jeg expedere, det kan Mama forlade sig paa. Det
forste, jeg traeffer ham i Abigaels _presence_, skal jeg begegne ham
saaledes....

_Geheimeraadinden_. Blot ingen Overilelse, Claus! det kunde gjore Ondt
vaerre. Du maa behandle ham....

_Claus_. Overlegent--_du haut en bas_--Mama har fuldkommen Ret. Det er
just det, jeg har min Force i. Jeg skal vise Froken Abigael Forskjellen
paa en Kavaler _comme il faut_ og en Skriverkarl ...

_Geheimeraadinden_. Som oven i Kjobet er Son af en Bondeskraeder.

_Claus_. Af en Skraeder! Det er magelost! En _tailleur de campagne_, ha,
ha, ha!

SYVENDE SCENE.

_De Forrige. Baronen_ #(ind fra Hoire).#

_Baronen_. Der er nu forspaendt, om Eders Naade har Lyst at folge med og
besee min Planteskole?

_Geheimeraadinden_. Med storste Fornoielse. Det vil vaere mig af
saerdeles Interesse.

_Baronen_. Ja, du har vel faaet nok af Morgentouren, Claus?

_Geheimeraadinden_. Min Son havde just i Sinde at gaae sin Tilkommende
imode, som er ude at promenere med ...

_Baronen_. Skriveren--jeg veed det; hun har min Tilladelse, Ambrosius er
en honnet og vellaert Person.

_Geheimeraadinden_. Ganske vist; men mon disse Informationer dog ikke
distrahere Abigael vel meget, saa hun glemmer at faeste Tanken paa det,
som er mere magtpaaliggende?

_Baronen_. Hvorledes mener Eders Naade?

_Geheimeraadinden_. Jeg mener, hun opsaetter bestandig at tage
Bestemmelse om Dagen, baade for Jaordet og Brylluppet.

_Baronen_. Hun? Det er vel mig, som skal bestemme Dagen, taenker jeg. Min
Datter har ingen anden Villie end min, derfor har jeg heller ikke
presseret hende videre desangaaende. Hun talte forleden om, at hun
ventede nogle Klaedninger, eller hvad det var, fra Kjobenhavn.