_ #(til Abigael)# En Skriverdreng! Vil I tage Information af en
Skriverdreng?

_Abigael_. Jeg agter saa, om Hr. Kammerjunkeren ikke har noget at
indvende.

_Geheimeraadinden_ #(hurtig).# Bevares, hvad skulde min Son have at
indvende.

_Claus_. Nei bevares ... hvad skulde jeg have at indvende?

_Geheimeraadinden_. Han meente kun, det maa vaere en sjelden
Skriverdreng, som har saadanne Kvaliteter.

_Abigael_. Saamaend! Hvem kan vide det? Han er kanskee en forklaedt
Prinds eller Konge, som der berettes om i Eventyret.

_Baronen_. Konge! Det skulde da vaere Stodderkonge, ha, ha, ha!

_Claus_. Ha, ha, meget morsomt!

SYVENDE SCENE.

_De Forrige. Jorgen_.

_Jorgen_. Naadige Herre, der er serveret.

_Baronen_. Naa, det var sandfaerdig paa Tiden, for jeg er saa hungrig som
en Taersker.

_Abigael_. Giv Agt, Junker Claus, nu flyver Agerhonsene op!

_Claus_. Ha, ha, _petite friponne!_ Jeg skal tage dem paa Kornet. Maa
jeg byde Jer Armen, elskvaerdige Abigael?

_Abigael_. Jeg takker; men jeg gaaer hellere forud, for at see, om
Alting er i Orden.

_Baronen_. Ja, ja, lad os nu blot komme afsted. Behager Eders Naade?

_Abigael_ #(standser).# Men hvad er dette? Der kommer jo Ridefogden
og Skriveren haesblaesende hid, og som det lader til, er de i Skjaenderi
med hinanden.

_Baronen_. Her i Haven! Jeg troer, Fanden, plager dem.

OTTENDE SCENE.

_De Forrige, Niels Bruus og Ambrosius_ #(komme ind under hojrostet
Ordstrid. Da de see Herskabet, tie de pludselig og tage Hattene af).#

_Baronen_. Hvad, for al Landsens Ulykke, betyder den Spektakel? Braender
Gaarden, eller hvad er paa Faerde?

_Niels Bruus_. Det skal jeg siger Jer, naadige Herre! Den Knaegt har
understaaet sig....

_Ambrosius_ #(paa samme Tid).# Jeg beder Baronen undskylde min
Dristighed....

_Baronen_. Een ad Gangen, for tusind Syger! Tal han forst, Niels, og lad
mig hore, hvad der er i Veien.

_Niels Bruus_. Der er det i Vejen, naadige Herre, at den nye
Skriverkarl, der staaer, har sat sig op imod Herrens Befaling. Efter Hr.
Baronens Ordre lod jeg den Braendetyv, Skytten bragte hid, saette paa
Traehesten. Da det var besorget, gik jeg over i Stalden, for at see, om
Kjorehestene var torret ordentlig af efter Reisen og kunde taale at
vandes. Det varede en Stund, for Baesterne var temmelig svedige endnu.
Men da jeg saa kom ud i Baggaarden igjen, veed Herren saa, hvad der var
gaaen for sig?

_Baronen_. For Djaevlen, det er jo det,