kelovnen.

Ida svarede ham ikke; men hun satte sig foran Kakkelovnsdoren, som Karl
havde aabnet. De horte ingen Lyd uden Lyden af Kullene, naar de sagte
smuldrede, mens Skaeret kom og veg hen over deres Ansigter.

-Saa stille her er, sagde Karl.

-Ja, sagde Ida: de er saa rolige idag.

De talte kun halvhojt og sad tyste igen. Karl betragtede Ilden.

-Men De er altfor taalmodig, Ida, sagde han og saa paa Gloderne.

-Hvordan....

-Jo, De kunde godt forlange meget mer.

-Hvordan forlange mer....

De holdt Hovederne halvt fremstrakte, just paa samme Maade, og de
langsomme Ord kom i samme Tone.

-Jo, jeg mener, saadan af Livet, sagde Karl.

De tav paany og horte kun Kullenes Fald.

-Eichbaum--nu maa De gaa.

-Ja, sagde Karl: om to Minutter. Egentlig elskede han jo aldrig at rejse
sig fra et Sted, hvor han sad.

-Ved De hva', Ida, sagde han og blev ved at se paa Kullene:

-Jeg er egentlig en Hjemmemand.

-Ja. Ordet kom saa ganske sagte.

Karl strakte sin Haand ud i Morket og tog hendes.

-Tak for idag.

-Tak, hviskede hun.

Hun stod op og taendte Lysene. Hun var saa bleg, mens hun gjorde det, en
Bleghed, der ligesom lyste.

Karl fik Tojet paa og ganske lydlost aabnede hun Doren.

-Godnat, hviskede Karl og han sneg sig ud.

Bag Doren lyttede Ida efter hans Trin: nej, der kom ingen ... og nu var
han nede.

Hun laasede Doren igen. Det samme Smil blev ved at ligge over hendes
Ansigt, mens hun aabnede og lukkede og gemte alting. Men Lysene vilde
hun ikke slukke. De kunde braende, de skulde braende endnu--til efter The.

Saa gik hun ned.

... Karl var nede paa Gaden. Hans Ojne var ligesom underligt storre,
mens han gik og tyggede paa sin Cigar.

-Ja, hun er s'gu honnet, sagde han og nikkede hen for sig.

Han vidste knap selv, at han blev ved at gaa i den Stump Gade, hvor det
lyse Gavlvindu vendte hen.

... Fru Von Eichbaum, der sad over Sengeomhaenget, rejste sig rask og
kaldte:

-Julius, Herren kom hjem.

Karl blev inde hos sig selv indtil Thetid. Efter The spurgte han, om de
ikke skulde spille et Parti Besique. De sad og spillede endnu--og der
var ikke saa lidt Cigarrog i Stuen--da Generalinden kom over for at sige
"Godnat".

-Gud, Du, sagde Fru von Eichbaum: Du saetter Dig da og faar et Glas
Madeira.

-Tak, Du, sagde Generalinden og tog Plads: mon det er godt mod
Natten....

Julius kom ind med Madeira og franske Biskuits, og de nod det sammen
under Hjornelampen.

Efter at Karl og