_Geheimeraadinden_. Naa, her traeffe vi endelig den bortfloine Fugl! Fy
skamme dig, du slemme Pigebarn! Du skulde egenlig have Skjaender, at du
saadan absenterer dig.

_Abigael_. Jeg beder Eders Naade forlade mig. Jeg var visselig tilsinds,
at tage imod Jer, men....

_Geheimeraadinden_. Ja, ja, det skal vaere dig tilgivet. Kom saa hid og
giv mig et Kys til Velkomst.

_Junker Claus_. Skjonneste Abigael jeg kaster mig for Eders Fodder!

_Abigael_. Ak nej, gjor det ikke, Hr. Kammerjunker! Jorden er vist
fugtig endnu af Morgenduggen.

_Claus_. Ha, ha, Skjaelmsmester! Men den lille Haand faaer jeg dog Lov at
kysse--_n'est-ce-pas?_ #(kysser hendes Haand.)# Men hvor I har
embelleret Jer siden ifjor--det er magelost! Har jeg ikke Ret, Mama?

_Geheimeraadinden._ Jo, hun er allerkjaereste!... Goddag, Bodil!... Og
altid saa smagfuldt klaedt, efter den sidste Facon.

_Claus_. Og saa denne _fraicheur!_ Man maa sige, hvad man vil; men vore
Damer ved Hove kan dog ikke blande Farverne saa flint som Naturen. Deres
_rouge_ og deres _blanc_ kan hver for sig vaere ligesaa vellykket, men
denne charmante Overgang, den har de ikke.

_Abigael_. Tag Jer iagt, Hr. Kammerjunker! at I ikke forstyrrer den
"charmante Overgang"; I gior mig jo heelt rod i Hovedet med Eders
Komplimenter.

_Claus_. "Hr. Kammerjunker!"--Hvorfor taler I mig saa fremmed til?

_Abigael_. Er I da ikke Hans Majestaets Kammerjunker?

_Claus_. Ganske vist har Hs. Majestaet havt den Naade ved
Allerhoistsammes Kroningsfest at udnaevne mig til opvartende Kammerjunker
hos Hendes Majestaet, vor allernaadigste Dronning; men naar jeg opvarter
Eder, skjonneste Abigael, er det i Kraft af en anden Udnaevnelse, som er
mig endnu dyrebarere end den kongelige Gunst. Kald mig derfor ikke
Kammerjunker, kald mig Claus. Og vil I vaere ret aimable, saa foi blot et
lille Ord til, som for Exempel....

_Abigael_. _Junker_ Claus--ja, med storste Fornoielse. Altsaa, Junker
Claus, I er uden Tvivl hungrig efter Reisen, og Eders Naade traenger vist
ogsaa til en Forfriskning. Jeg taenker, Frokosten er alt serveret; min
Fader kommer om et Oieblik, han er kun gaaet over i Ladegaarden.

_Geheimeraadinden_. Tak, mit hjerte Barn! Men for min Person beder jeg
kuns om en Kop Chokolade; jeg nyder aldrig Andet paa Formiddagen, jeg
bliver saa let echaufferet.

_Abigael_. Bodil! gaa op og siig, der skal Chokolade paa Bordet.
#(_Bodil_ gaaer ud til Hoire.)# Onsker I heller ikke Andet, Junker
Claus