til. Og jeg kan give ham et godt Lov
baade for hans Rost og Faerdighed.

_Baronen_. Saamaend, det var ikke saa ilda betaenkt. Blind Hone finder
ogsaa et Korn iblandt. Han kunde da vaere Degn om Sondagen og Skriverkarl
om Hverdagen; det var at slaae to Fluer med een Smaekke. Ja, ja, nu faaer
vi see, hvordan han skikker sig.

_Jorgen_. Naadigherren glemmer da ikke, at I har givet mig Haab om at
blive Degnens Eftermand i Kaldet?

_Baronen_. Haab? ja, det kan han frit beholde for mig. Men Kaldet er
mit, og det gi'er jeg til hvem jeg lyster.

_Jorgen_. Men naadige Herre, betaenk at....

_Baronen_. Hold Mund! #(til Abigael.)# Jeg gaaer et Ojeblik over i
Ladegaarden, men kommer igjen til Frokosten. Sorg nu for, at
Geheimeraadinden bliver stillet tilfreds, hvis hun, som rimeligt er,
skulde vaere noget pikeret, #(til Jorgen.)# Hvad var det saa for et
AErind, han havde til mig?

_Jorgen_. Jeg skulde melde fra Ridefogden, at en af Indsidderne er
greben paa fersk Gjerning imorges, da han var ved at stjaele Kvas i
Folehaven. Ridefogden sporger, om han skal paa Traehesten, eller om
Herren vil have ham paa Vand og Brod i Hullet.

_Baronen_ Aa, lad ham slippe med Traehesten, siden det ikke var Andet end
Kvas. #(til Ambrosius.)# Han kan folge med og lade Jorgen vise ham
Vei til Skriverstuen. Den vender just ud til Baggaarden, hvor Traehesten
staaer, saa kan han laere at ride med det samme.

#(_Baronen_ gaaer ud til Venstre, _Ambrosius_ og _Jorgen_ til
Hojre.)#

_Abigael_. See saa, nu er det Pust overstaaet. Min Fader koger hurtig
over, men det varer ikke laenge. Det var naer gaaet ud over Skriveren, om
jeg ikke havde lagt mig imellem. Han huede mig ellers ganske godt, den
Person ... hvad var det, han hed?

_Bodil_. Ambrosius Stub.

_Abigael_. Han er en kjon Karl og vel skaaren for Tungebaandet. Og han
var meer frimodig i sin Tale, end det Slags Folk ellers pleier at vaere,
For de er gemeenlig saa krybende, at En faaer Lyst til at traede paa dem,
bare for deres Underdanigheds Skyld.

_Bodil_. Da synes mig ellers, Frokenen talte ham haardt nok til, isaer i
Begyndelsen.

_Abigael_. Jeg? Det mindes jeg ikke. Men om saa var, saa er det vel
lobet af ham igjen, siden han ikke lod sig maerke med Noget.

_Bodil_. Siig ikke det, Froken! Det er ei alle Tanker, som komme til
Tinge, veed I.

_Abigael_. Ja, ja, fik han Regn idag, kan han jo faae Solskin imorgen,
saa er den Sorg slukt.

_Bodil_. Det kunde dog vaere, I tog feil. O