Hagen ned mod sine Haender, og flojtede.

Da han saa hende, loftede han Hovedet og smilte imod hende:

-Godaften.

Hun spurgte om noget, hun vidste ikke hvad, og hun smilte pludselig
selv, mens han blev ved at snakke og paa en Gang strakte sig i Stolen
med Armene op i Vejret:

-Aa Gud, sikket Hundeliv, sagde han.

Og Ida lo.

Hun gik tilbage over Gaarden. Der var ingen Uro i hende mere, og hun
blev ved at gaa og smile. Hun taenkte kun:

-Det er da saa rimeligt, jeg hjaelper ham.

Og hun taenkte ikke mer paa noget andet, kun, fordi hun havde set ham.

Da Ida kom op, ventede Froken Kjaer lige indenfor Doren:

-Profossen er her, hviskede hun.

Det gav et forskraekket Ryk i Ida.

-Hvor? hviskede hun.

-Paa "A".

Der lod et Par forsigtige Nogler, og Froken Kjaer var inde hos Kvinderne.
Ida gik rundt og taendte, mens hun horte Professorens Stemme gennem Doren
til "A", der stod paa Klem. Hun begyndte at gore alt i Stand til
Stuegangen, medens hun horte Portoren og de fire paa Trappen og
Noglerne, der blev drejede om i Laasen.

-Overlaegen er her, sagde hun sagte til Portoren, og de fire Patienter,
der havde hort det, gik sky ind og satte sig paa Taburetterne foran
Sengene, mens en Stemme hos Kvinderne pludselig tog paa at jamre.

Ida stod foran Kakkelovnen, da Doren til "A" gik op. Professoren blev
staaende paa Taerskelen, smal og rank, i den lange, sorte Frakke:

-Ja, fortsaet saa De, Doktor, sagde han og lukkede Doren til ... Lad
Patienten kun gore som han vil ... Og De kan skrue Gassen ned om Natten.

Hans Stemme var ligesom uden Farve og han aabnede naeppe Laeberne, naar
han talte, som om det gjaldt at holde dem lukkede saa fast som muligt om
de hvide Taender og om mange Hemmeligheder.

-Vel, Hr. Professor.

Han stod et Nu paa Taerskelen til "Salen", mens Bertelsens Ojne med et
Glimt flakkede hen over hans Ansigt.

-Intet Nyt, sagde han, og han gled videre, ind ad Doren til Kvinderne.
Men den ene Gamle i Sengen blev ved at klynke, som han altid gjorde
under Stuegang.

Ida gik hen og bankede paa Froken Petersens Dor for at faa hende vaekket.
Hun havde ikke hort Dr. Qvam, der var kommet ind.

-Hvor er Overlaegen, sagde han hurtigt.

-Han gik ind til Kvinderne, svarede Ida, der var ved at gaa ind i Salen.

Qvam stod paa Springet, men han blev alligevel staaende et Ojeblik og
saa paa Ida.

-Er det Deres Fodselsdag idag igen? spurgte han.

Ida lo:

-Ne-ej, hvorfor?

-Jo, for jeg synes, De