-hurtigt, som havde han siddet Tine alt for naer: Kom ind.

Det var blot Madam Bolling. Hun "havde dog faaet lagt en Vandkringle,
som hun vilde bringe herned"....

-Man maa jo liste sig til det, Skovrider, sagde hun, naar Huset er
fuldt og Bolling ... og Bolling er snavs.--Og Tine gaar osse rundt og
mister Humoret--jo, du gor Tine--hun gaar helt hjerteangst--man ser
det ud af Ojnene--naar de Kanoner broler.

-Men naar kun De er sund, sluttede Madam Bolling og saa op og ned ad
Berg med sine gode Ojne. Jeg si'er jo til Bolling: naar kun
Skovrideren er sund.

Hun blev ved at se paa ham. Berg tog hendes Haand, lidt hastigt, og
gik.

Madam Bolling og Tine gik ud i Kokkenet; _der_ stod Kringlen. Ude i
Gaarden gik Berg forbi med en Flok Officerer.

-De holder dog Modet oppe, min Pige, sagde Madam Bolling, der var ved
Vinduet og saa efter de gode, ranke Skikkelser.

Tine stod ved Vinduet; hun svarede ikke.

... Lidt efter fulgte hun Madam Bolling paa Vej.

Oppe i Kroens Gaard skreg Madam Henrichsen paa sine flygtede Piger,
mens Aftenklokkerne begyndte at ringe.

V.

Paa Pladsen rog Soldaterne deres Piber i Solen. Officererne laa i
aabnede Vinduer baade i Kroen og Skolen.

Tine fik Bolling ned ad Trappen og stottede ham, mens han orkede ned
forbi Laengen.

-Nej, Bolling er snavs, sagde Madam Bolling, der stod og saa efter dem
fra Krodoren--hun var kommen over til Madam Henrichsen lidt i det milde
Vejr.

Madammen stod og blev ved at se efter Manden og Datteren; hun syntes
ikke heller Tine "stod det rigtig ud"; hun sad mest kun hos Bolling og
puslede om ham baade tidlig og silde.

-Hun kommer jo baade Middag og Aften, sagde Madam Bolling, og kaert er
'et jo, rigtig saa kaert ... aa, hun er jo saa go'e ... at hun haeger
sin Fa'er, for ingen kan laegge Bolling en Pude til rette som Tine.

-Men "_dernede_" sagde Madam Bolling--hun horte Skovriderens Stemme
over Pladsen, han kom saa tidt og besogte Officererne i Skolen, nu, om
Eftermiddagene--; men "dernede", sagde hun bekymret, bliver alle
Lofter sorte.

Madam Henrichsen svarede ikke; hun havde _sit_ Ore efter Gaestestuen,
hvor Tinka lo og glanede.

-Og saa taler hun dog om at ta'e til Lasarettet, sagde Madam Bolling
efter en Stilhed, aa Herregud, at ta'e til Lasarettet, som om _her_
ikke ... aa Gud hjaelpe det ... var Lasaret nok alle Vegne.

Madam Bolling sad og rystede paa Hovedet som En, der ikke forstod:

-Som om hun behovede at ta'e til Augusten