mer Raad, har for ofte vi sagt;
nej, kun Krigerens Daad knaekker Tyskerens Magt.
Vi vil slaas med Hurra! For vor Konge og vort Land.

Tine stod paa Markhojen og vinkede med sit Sjal. Stormen paa Dybbol
var afslaaet.

Huset genlod allerede af Tummel. I Gaarden lob Baronen rundt og
trykkede hver Mand i Haanden, mens han spurgte hver Menig:

-Men hvad "folte" De? Hvad "folte" De, min Ven?--og lovede Punsch.

Sofie, der lob stundeslos hid og did og lo til alle, sagde:

-Ja, En maa gor' de Krigere en munter Aften--de har fortjent en munter
Aften.

Rundt om i Stuerne kastede Officererne sig paa deres Senge, fuldt
paaklaedte og dodtraette, mens de blev ved at tale--fra Stue til Stue,
hojt og glad Ude fra Vejen horte man Afdelingerne, der sang.

Berg var gaaet ud i Tines Kammer. _Der_ saa hun ham, da hun kom--han
sad foran den lille Ovn.

Hendes skinnende Ojne blev fulde af Taarer, og han tog begge hendes
Haender.

-Ja, sagde han og beholdt hendes rystende Haand det har vaeret en
lykkelig Dag.

Hun taug et Ojeblik, hun kunde ikke tale. Saa sagde hun mildt og
sagte:

-Hvor Fruen vil blive glad

Berg stod lidt:

-Hvor De er god, sagde han. Og han slap hendes Haender. Tine vidste
ikke, at Taarerne lob ned ad hendes Kinder.

... Baronen var i Kroen for at kobe Rom tit Punschen. Tinka og Jessens
Augusta aste selv afsted med Ankeret i to Hanke. Soldaterne, som kogte
Suppe udenfor Laengen, hilste dem med et langt Hurra, da de arriverede.

Tinka og Gusta kom, i Kokkenet, med i Arbejde: Piskejern og Slove gik
rapt i alle Fade. Gennem Doren i Bryggerset saa man Maren midt i den
taetteste Os.

Ude i Gaarden blev Soldaterne ved at synge; Baalene, som de kogte ved,
lyste i Morket nu:

Og nu vil jeg slaas som en tapper Soldat,
og livet jeg ringe vil agte;
lad Tyskeren gore sig helt desperat;
jeg skal ham dog mageligt magte.
Og naar vi saa modes engang i et Slag,
jeg tager i Fyren et ordentligt Tag.
Hurra! det vil blive en ypperlig Fest
at kaste paa Porten den ubudne Gaest.
Kommer Tid, kommer Raad, har for ofte vi sagt;
nej, kun Krigerens Daad knaekker Tyskerens Magt
Vi vil slaas med Hurra! For vor Konge og vort Land.

-Rask maa det gaa, rask maa det gaa, raabte Tinka, der arbejdede med
opsmogede AErmer, saa Piskejernet i Roraegsfadet klang, mens hun satte i
med Lovenhjelms Vise:

Og hvem der nu i Sengen laa,
naaede knap at faa Buxer paa,
men hvem der stod og sov--Hurra!
Frels