nkeren og hans Fru Moder kom hid fra Kjobenhavn?

_Abigael_, Min Brudgom--ja, man siger jo saa. Jeg mindes ellers ikke
saa noie, hvad jeg svarede ham den Stund, han beilede til mig, for det
er saa laenge siden.

_Bodil_. Saa laenge siden?

_Abigael_. Ja, eftersom jeg endnu var klaedt i Loiert og Hue og laa paa
min salig Moders Skjod, da Hr. Claus gjorde mig sin Opvartning forste
Gang. Jeg blev jo dobt og trolovet paa samme Dag, saa det er da en Slump
Aar siden.

_Bodil_. Det er vel Frokenens Spog? Jeg veed nok, I blev trolovet paa
Vuggen, men siden har I jo....

_Abigael_. Har jeg ikke svaret ham Ja dengang--siden har jeg visselig
ikke gjort det. Thi vel har han sagt mig mange Slags Artigheder, men
beilet til mig--hos mig selv--det har han egentlig ikke. Den Ting har
min Fader og hans Moder ventelig afgjort imellem sig.

_Bodil_. Uden at sporge Jer ad! Men, i Herrens Navn, hvad har I da
bestilt al den Tid, I var sammen med ham her paa Gaarden ifjor?

_Abigael_. Jeg? Jeg har dandset med ham, og redet med ham, og hort paa
ham--og leet ad ham, for, mellem os sagt, han er ikke meget klogtig; men
han rider godt og danser udmaerket.

_Bodil_. Og det er Alt? Men elsker I ham da ikke?

_Abigael_. Elsker ham?... See, der springer en Hare over Marken! Havde
jeg nu min Bosse, saa var Morten vaek! Saa, nu slap han ind bag en
Groftevold.... Om jeg elsker ham? Aa, du er et Barn, Bodil! Troer du,
man sukker og lamenterer for hinanden i min Stand ligesom i din? Naar du
og din Student engang kommer sammen i et lidet Praeste-eller Degnekald,
hvad det bliver, saa faaer I vel tage Kjaerligheden til Hjaelp, for at
bode paa den magre Indkomst; men er man adelig fodt og har Midler nok,
saa gives der bedre Tidkort end at naebbes og kurre. Naa, see nu ikke saa
ulykkelig ud--det bliver nok et Praestekald.

_Bodil_. Tro ikke, at jeg gjor mig Bekymring derover. Jeg er jo selv en
Degnedatter og veed, at jeg har havt et lykkeligt Hjem, endda mine
Foraeldres Kaar var kun ringe. Og jeg veed ogsaa, at min Faestemand Hans
Lauritsen taenker som jeg og vil vaere tilfreds, blot Vorherre under os
det daglige Brod. Men det gjor mig ondt, at Frokenen taler saa
ringeagtende om det, som jeg selv skatter for den hoieste Lykke. Thi det
veed jeg, at hverken Gods eller Guld eller adeligt Navn kunde erstatte
mig min Kjaerlighed, om den blev tagen ud af mit Hjerte.

_Abigael_. Du er en god Pige, Bodil; men hvad der gjaelder for dig og
dine Lige, gjaelder