Vei ret op til Gaarden?

_Bodil_. Det kommer an paa. Alleen hist henne er kun for Herskabet og
fornemme Gjaester. For Tyendet og Hovbonderne gaaer Veien om ad
Ladegaarden. Den pleier veifarende Folk ogsaa at folge, naar de har
AErind paa Gaarden. Der skulde I have taget af til Hoire.

_Ambrosius_. Horer I kanskee til Tyendet?

_Bodil_. Jeg er Kammerpige hos den naadige Froken.

_Ambrosius_. Ih nei da, er I Bodil Ibsdatter? Saa har jeg kjaerlig Hilsen
til Jer fra Hans Lauritsen. Jeg er den nye Skriver, Ambrosius Stub. Bi
lidt, nu kommer jeg over til Jer.

_Bodil_. Nei holdt! det er Herskabets Have her. I faaer kjont gaae
tilbage, om ad Ladegaarden.

_Ambrosius_. Skam, der gjor! Skulde jeg nu vende om igjen? Hvor I gaaer,
kan jeg vel og traede, omendskjondt mine Fodder er storre end Jeres. Vi
er jo dog Tyende begge to. #(Han springer over Gjaerdet.)# Saa, her
har I mig! Og nu rigtig Goddag #(ryster hendes Haand)# og velkommen
hid, Ambrosius! Ja, det var Jer, som skulde sagt det. Jeg havde Brev fra
Jer Faestemand--idag er det fjorten Dage siden. I veed vel, Attestatsen
staaer for Doren. Saasnart han har absolveret den, reiser han hjem og
kommer hid paa Veien. Det skal blive Loier! Vi har ikke seet hinanden i
tre Aar. #(Han har imens taget en Flaske op af Lommen.)# Hans Skaal,
den aerlige Karl! Og gid han maa faae Kaldelse, inden Aaret er omme!
#(drikker.)# See saa, nu er den Flaske tomt! Jeg fik den i Kroen,
hvor jeg overnattede--den kostede mig kuns en Vise. Vil I fylde den
igjen, skal I faae samme Betaling. #(Seer sig om.)# Naa, saa det er
Baronens Have. Der er ellers nok saa kjont udenfor, synes mig; der har
man en friere Udsigt.

_Abigael_. Saa skulde I vaere bleven derude.

_Ambrosius_. Hvad er det? Er vi ikke alene? Og I siger mig Ingenting!

_Bodil_. I lod mig jo ikke komme tilorde. Det er mit Herskab, den
naadige Froken.

_Ambrosius_ #(med Hatten i Haanden).# Frokenen!

_Abigael_ #(fornemt).# I er temmelig dristig, at I saaledes bryder
ind i Haven uden Forlov. Gjorde jeg Jer Eders Ret og besvaerede mig
derover, kunde I vente at blive jaget af Gaarde som en Losgaenger.

_Ambrosius_ #(stolt)# En Losgaenger! #(godmodig).# Naa ja, det er
jeg vel i Grunden og, det kan Frokenen have Ret i. Men nu skulde jeg jo
prove paa at slaae mig fast, saa det var ondt nok, om jeg blev jaget paa
Doren med det samme ... I mener det vist heller ikke saa slemt. I
Grunden har jeg jo ikke gjort Andet, end hvad saa mange andr