Minut
morkere sin Farve skifted.
Graasort blev det Violette,
Nettets Masker mere taette
i det hvide Overdrag.
Men naar stundom det blev brudt
af en Nattebriis, som hvifted
over ifra _Beachyhead,_
frem i Aabningerne traadte
hist og her et enkelt Strog
af de hvide Klippebranter,
som om Spogelsegiganter
af en aabnet Tryllegrotte
eller blaalig Hexerog
frem medeet i brudt Geled
blege som et Maanskin skred.

Gjennem Natten lyste kun,
ved et fosforagtigt Glimt,
forud Bolgers reiste Kamme,
Fraadens perlehvide Skimt,
Taender liig i Havuhyres
sorte, vidtopspaendte Mund,
og deragter
funkled begge Forelandsfyres
klare Flammer,
Oine liig paa Nattens Magter,
paa Daemoner tvende, som
her maa gjore Nattevagter,
tvungne af en Storres Dom.
_Da_--jeg veed vel ei hvordan
Sjelens Virksomhed forhojet
og en Slummers Vaegt paa Ojet
samme Stund forenes kan;
men jeg taenker samme Lov
for en Sjels og Blomsts Behov:
naar det mulmes
lukker Oiet sig for Hiin,
mens den dog, som Fugl i Luften,
friest just sig da bevaeger;
Blomstens Glod af Duggen dulmes,
medens Duften
svommer om dens sjunkne Baeger
endnu mere staerk og fiin...
_Da_, af Bolgens Surr bedovet,
lukte sig mit Oie til,
og, af Nattemulmet slovet,
sovntilslortes min Pupill.
Panden paa korslagte Haender
laa paa Raelingens Gelaender,
men min Geist
var iland i England reist.

Lange Raekker Lys paa Kysten
(Byers Rad ved Aftenstid,
som sig langs Kanalen snoer
liig ubrudte Perlesnor)
maatte vaekke Reiselysten,
kalde Geisten skyndsomst did.
Og nu ilte den afsted,
meer gesvindt end Elskovsvinket
(Telegrafen
mellem Skiltes Kjaerlighed)
sagtere end Maaneblinket
over Graven
eller Soens Flade traeder;
som en Natfalaene tyst
lummer Julinat i Haven
svaermende paa stovgraa Vinger
under slumrende Syringer,
alle sine Natteglaeder
nydende af Hjertenslyst--
ja, saa skynded den afsted,
vaerende hvor Tanken taenkte,
gjennem praegtigskjonne Staeder,
nu i forste Sovn nedsaenkte,
ilende jevnsides med
Skibet, som derude gled.

Gjennem _Folkstone, Romney, Rye,
Hastings,_ gamle _Winchelsea,_
styrede min Geist sin Vej,
gjennem _Brightons_ stolte Gader
af Palladser reist af Qvader,
som et eneste Palae,
deelt i tvende lange Rader;
gjennem Skove, i hvis Dunkle
saaes mange Oine funkle
(Vildttyv eller stolte Hjort);
gjennem Byer, gammeldagse,
byggede af Britt og Saxe,
svaeved Sjelen tankefort,
useet som et Mulms Atom,
fr