deligt tilfulde,
laa der, ringet ind af Lunde,
paa en Bund, hvor Solversandet
perleglindste gjennem Vandet,
adspredt henad _Calshots_ Kyst,
en saa underdeilig Flaade
at man gjerne taenke kunde
den med Alfer var bemandet,
bygget kun til Feers Lyst.--
ja en herlig Flaade atter
af Korvetter og Fregatter,
meget storre ei end Baade,
Skjonmodeller
til de Store udenfore
Portsmouths Rad af Sjokasteller,
saa den lille Landsbys Rhed
var et Billed af Spithead,
med bevimplet Skov af ranke
Master, vajende og slanke,
smekkre Epilobier liig,
der paa Kanten af en ode
Hedes Banke,
enkelte som Ax, med rode
Purpurblommer haeve sig.

Det er Yachtclubb-Flaaden. Ah!
Yachtclubb-Flaaden? Ah, ja se,
nu, nu laegger En ifra!
Ledig Dandy vil maaskee
skyndsomst fra Catania
til en Lady, som er daanet,
hente i krystalne Glas
Is, som er paa AEtna blaanet?
eller--til en bedre Spas--
til en Viscountesses Torste
fra Vestindien allerforste
gyldenmodne Ananas?
Ja hvem veed (hvis nu Mylord
for en _Belesprit_ har Ord)
om _His Grace_ i Hu ei randt
nu da Routen ud er sovet,
at paa den igaar galant
i den glimrende Salon
han paa AEresord har lovet
Morgan eller Blessington
frisken Krands Orangeblommer
hentet fra Messinas Sommer
af ham selv og det direkte?
Thi Mylord har Tid nok jo,
og de hoitberomte To
ingen Bon han kunde negte.

Nei, paa Yachten, som vi saae
fra de andre ud at staae
seilbedaekket os imode,
flygtet Yndlingssvane liig,
som med Guldring om sin lange
smekkre Halses Solverslange
blandt de andre vilde graae
paa et Kjern i Nordens Ode
som en Dronning viser sig--
der ombord hvor taet dog vrimle
Dandys ved Kahyttens Dor,
mellem gyldenfryndste, blaae,
violette, rosenrode
Parasollers Silkehimle!
Og af lange hvide Slor,
hviftende for lette Bor
Stjerner ud i sine Folder,
skinner Skandsen overalt
rundt en Amazongestalt,
som det gyldne Roer holder.

Ah, hvor naere
langskibs hun til Luvart kunde
lade Yachten trodsig skjaere,--
farligt, skjondt saa sikkert som
Somnambules Gang iblunde,
saa ei Damerne alene,
men de mustacherte pene
Herrer ogsaa, ganske blege,
med af Raedsel aabne Munde:
"_La Duchesse! Duchesse_! skrege...
O, for Guds Skyld! Roret om!"

Allemand ombord i Briggen,
Allemand (ja Lodsen med)
Alle med udstrakte Haender
stode, forat frelse Riggen,
langsad Raelingens Gelaender
i et aengsteligt Geled.

_Da_, just i Sekunden da,
kun en Alen knapt derfra,
Damen drejer raskt paa Ro