iin fodte, hanerode
Fiende af hans Faedreland,
den han jo medrette kan--
da den baaren er derhenne
i _Guienne_,
_Medoc_ eller _Armagnac,_
altsaa i den sorte Prindses
svaerderobrede Provindses
arildsodlede Distrikt--
ansee som et hojst forraedersk
Doden vaerd Oprorerpak,
der meeneedersk
sveget har mod Leoparden
Underdanens svorne Pligt.
Vi imedens ville folge,
_Isle of Wight, Old Englands garden_,
dine Skjonhedslinjers Bolge,
praegende sig ud i Luften
liig en underskjon Afspeiling
af en yndig Feers O;
under vor Laveringsseiling
langsmed Landet drikke Duften
af det slagne friske Ho;
_Cath'rine'-Point's_ Styrtning maale,
som, af Morgensolens Straale,
snart illumineret, til
Bjerg af Roser blive vil,
medens _Nettleston's,_ det hvide,
liig en lang uhyre Haek
af Viburner og Jasminer,
sees ud i Havet glide,
til det som en Linje tviner
mellem Luft og Bolge vaek.

Lad ham sidde der den Tvaere!
sine tause Glas fortaere
med en skattegravertyst
indaedt heed forsvoren Lyst,
som om hvergang han paa Bunden
Perle eller Diamant,
slubbrende den ind med Munden,
i det tomte Baeger fandt!
Andet kalder vore Blikke:
Her her aabner alt _Spithead_
Gyldenhornet (Stambuls ikke
maaler sig i Pragt dermed).
Derfra, paa tredobbeltkronte,
bolgebaarne,
kun ved Sejer gjenforsonte,
herskende Britannias Bud,
skyhoslige Tordentaarne,
fare viftehurtigt ud
did den stolte Dronning peger,
efter alle Vindens Streger.

Nu imellem _Portsmouths_ hvide,
milelange Faestningsvolde,
som i Ost, paa langtudskaarne
Tunger synes hist at glide,
liig en Solverkjaede hen,
fuld af Led af runde Taarne,
Citadeller
og Kasteller,
som for sammen fast at holde
Havets Bryn med Himmelen...
Mellem disse havomstromte
Krigens skinnende Palladser
og imellem _Rydes_ beromte
poppelkronede Terrasser
(_Ryde_, som Walter Scott lovpriser
fremfor Indiens Paradiser)
Flaaden laa i dyben Fred,
adspredt paa _St. Hellens_ Rhed:
Englands Gyldenhorn, _Spithead,_
--Rolige, som Skjaer, af vegne
Springflod op i Veiret stegne,
som ved Kogleri, imens
Ebben lober Fjaeren lens,--
rolige som kolossale
Graasteens-Sfinxer i de Dale
Nilens Stromme overflode,--
rolige, som Hvale, der,
bugopvendte og som dode,
sove midtpaa Havets Ode:
hist og her
hine stolte, taarnehoje
_men of war's_ for Anker flode,
ubevaegte, skjondt mod deres
gronne Bouge Bolger skjaeres,
staerke, hoje som tilsjos.
Og det blev for Aandens Oje,
som om