!
Negerpigesort- og slank!
Reisningen som Palmens rank!
Uden andet synligt Smykke
end en Bord omkring som Blod.
"Denne der--var Lodsens forste
Ord paa laenge sagt til Os,
da han havde slukt sin Torste--
har til Navn "_the Albatross_".
Og en Albatross paa brede
stedse spaendte Vingers Flugt
Kuttren er, til hidsig Jagt
efter Slaveskibe brugt,
flyvende med rastlos Magt,
som om levende den vrede
Havorns Hjerte med dets Hede
i dens skarpe Boug var lagt.
Men derfor, derfor isaer,
ja derfor
har jeg Kutteren saa kjaer:
Jeg har havt en Son ombord--
Francis ..."
Og med dette Ord
Taaren, som for nylig, tvungen
ved at han sig beed i Tungen,
i sin Vaext tilbagesank,
modned atter fuld og blank;
og, for han fik knust den, gled
ad hans brune Kind den ned.

"Francis?"--spurgte jeg mig selv--
"Francis? Jagt paa Slaveskibe?"
Hvad betyder dette vel,
at mig saa bekjendt det lyder?
Hvad betyder,
at jeg ikke frem kan gribe
hvad jeg veed er i min Sjel,
men som i dens Dyb sig skyder?
Men vilkaarligen at tvinge
frem som Syn den havte Drom
er at ville daarlig bringe
Klokke, sjunken i en Strom,
til deri som for at klinge.

Netop naar den gribes skal,
vaegtforoges dens Metal,
som om alle Dybets Kraefter
halende sig haenge efter,
som om Afgrundsslanger knytte
sig om deres vundne Bytte
med fortvivlet Kraft og Vrede
om den sjunkne Kirkeklokke,
der er bleven deres Flokke
altforlaengst et haevdet Rede.
--Men der var ei Tid til daarlig
anstrengt Grunden
efter Drommene paa Bunden
af min Sjel,
naar de ikke uvilkaarlig,
som opflydte af sig selv,
komme af dens Dybder frem.
Og desvaerre flux naar Blunden
er med Nattens Timer svunden,
lukker den sig over dem
--som om sine Perler Bundens
Musling staerk,
af Polypens Arm berort,--
hurtigt, hurtigt for Sekundens
svage Dodssuk hen er fort,
en Passionsblomst liig om sine
korsbetegn'te, straalefine
Stjerneblommers Undervaerk.

Som med Dagens Time dennes
fagre Blomstring er forbi,
Sjelenes med Nattens endes;
og naar over Ostens Hoje
Morgenrodens Flammer taendes,
lukker du dit Aandeoje,
Dodeliges Fantasi!

Der var ingen Tid at spildes
paa at jage undfly't Drom,
der tilfaeldig kun, som gale
Antilope eller Svale
atter hildes,
kommen af sig selv igjen--
Thi i Fjernets Graa derborte
syntes bag os alt Spithead
sjunken med sin Flaade ned.
Skibenes Kolossers sorte
Masser med de hvide Rande,
fulde af Kartovers Porte,
saaes meer ei oven