middag rejste Ida med Dampskibet. ... Det begyndte at
morkne--den forste Dag i Kobenhavn. Ida var gaaet omkring mellem
fremmede Ting og havde siddet til Bords mellem fremmede Mennesker. Nu
gik hun ud, over Torve og gennem Gader. Hun vilde se Skibet "Brage", som
skulde derhjem igen.

Hun gik langsad Broen, hvor Skib laa ved Skib. Der yderst laa det. Hun
blev staaende og hun saa paa alting, det store Skrog og Masterne og
Kahytsdorene, som var lukkede.

Det skulde hjem og glide gennem Vandet derhjemme.

Spillene gik og Folkene arbejdede i Lasten endnu. De skulde komme forbi
Stranden og Skoven og alle de dejlige Marker....

Og Karen Badekone vilde staa og se efter Skibet og hejse Dameflaget paa
det hvide Badehus.

Ida blev staaende. Hun gemte sig, ind under Tagskaegget af det store
Pakhus. Der var det morkt.

* * * * *

Ida kastede sig i sin Seng. Saa dromte hun, og saa var hun vaagen.

Det var, som hun i denne Nat, saa i Blund og saa med aabne Ojne,
genoplevede sit hele Liv indtil nu....

... Hospitalsporten slog op og dronede. Portorerne bragte Patienter.

To lange Skrig slog fra "de Uroliges Gang" op gennem Huset--saa faldt
Dorene til....

I sit Halvblund horte Ida Portorernes Skridt og de Uroliges Skrig, som
kom de saa langt, langt nedefra, fra under Jorden....

* * * * *

ANDEN BOG

Naa, Holm, faa nu Fingrene dyppet.

De fire Patienter paa "Salen" var kommen ud af Sengen og stod i
Forstuen, hver foran sit Vandfad. Josefine satte Morgenmaden fra sig og
gav Holm et muntert Tjat over begge Haandled, saa hans runkne Haender
floj ned i Vandfadet.

-Saadan, sagde hun: ned med Poterne.

Josefine tjattede til ham igen og blev staaende frisk og hojbarmet, med
Haenderne paa sine Hofter, mens Bertelsen, slov og tavs, skyllede Vand op
om sin staerke Hals:

-Se glad ud, Bertelsen, sagde hun: Solen skinner.

Der var om Morgenen noget friskt og fuldt i Josefines Stemme, der
ligesom fortalte, at hun kom udefra og tilbragte Naetterne udenfor Huset.

-Godmorgen, Froken.

Josefine nikkede ind mod "Salen", hvor Ida sad hos en af de to Gamle paa
den solbelyste Seng, og hun drejede rundt paa Haelen--Josefine forte lidt
ureglementerede hoje Haele ind paa Afdelingen.

-Godmorgen, Josefine.

-Se saa, sagde Ida og torrede den Gamles Haender: nu ligger De godt,
Sorensen.

Den Gamle smilede og nikkede.

Noglerne klang saa raskt i Dorene: Godmorge