r kunnet ske.

Generalinden gentog "utroligt" og sagde:

-Og vi, som alle har kendt hende i Familien.

-Vi kan spise, Charlotte, sagde Fru von Eichbaum.

De blev ved at tale om Fru Feddersen. Det var en Barndomsveninde, Fru
von Eichbaums bedste, gift med en Godsejer Feddersen til Korsgaard, som
pludseligt, uden noget Varsel, var rejst fra Mand og Born med en
Landindspektor, der selv havde voksne Sonner.

-Og Feddersen, sagde Generalinden: den rolige og agtvaerdige Mand.

Fru von Eichbaum rakte Sosteren en Asiet og sagde langsomt:

-Men, Charlotte, det maa jo vaere en momentan Forstyrrelse.

-Tak, Julius-vendte hun sig til Tjeneren, der aabnede Doren-der er ikke
no'et....

Fru von Eichbaum blev ved at spise, mens hendes Tone antog noget vist
forklarende eller grundende:

-Der har jo altid vaeret en underlig Talesyge i den Familie, Du ... de
skulde tale og tale.

-Det har de nu osse fra den grundtvigske Mo'r, indskod Generalinden.

-Ja, Fru von Eichbaum nikkede: alt dette med Hjerteliv, Du--og saa taler
de sig op til en Alteration ... Det havde Aline jo noget af allerede som
ung.

Generalinden samstemte, og Fru von Eichbaum rejste sig og skaenkede
Kaffen.

-Gud, Du, sagde hun: at Menneskene ikke kan laere at tie stille og baere
det for sig selv og komme over det.

Generalinden fik Kaffekoppen og nikkede paany.

-Hvis man skulde tale om al Ting, blev Fru von Eichbaum ved: saa var der
vel nok ... Det ved man vel i enhver Familie.

-Jo, sagde Generalinden.

-Og hver baerer sit, sluttede Fru von Eichbaum og saa ud for sig.

De sad lidt. Saa sagde Fru von Eichbaum med en lidt anden Stemme, der
lod naesten bevaeget:

-Men vi holder naturligvis ved hende ... Og si'er det samme.

-Gud, Mille--naar de var ene, brugte Sostrene undertiden
Navneforkortelser--det er da rimeligt. Jeg sagde igaar til Anna
Schleppegrell, at Aline var taget til Vichy for hovne Ben....

De forlod Fru Feddersen, og Generalinden spurgte:

-Karl spiser ikke Frokost hjemme?

De havde endnu ikke naevnet hans Navn.

-Aa nej, Du, sagde Fru von Eichbaum: den lange Vej ... Han spiser paa
Kontoret. Ane smor' den, og han ta'er Maden med. Du ved, disse
Voksdugsruller, man nu har ... Det ser ud, som gik han i Departementet.

Og i samme Tone som den, hvori hun for havde talt om Aline Feddersens
"Forstyrrelse", sagde Fru von Eichbaum:

-Han gaar sine Ture om Morgenen, langs Soerne

-Jeg horer ham ikke en Gang.

Hvorpaa Generalinden s