Jeg har ladet min graa Silke rense. Med noget Sort op ad
Forbredden kan den blive rigtig paen endnu....

-Farvel, Charlotte.

-Farvel Emilie. Ja, vi ses paa Sondag. Jeg laaner jo Julius.

Julius gik paa Omgang ved Middagene i Slaegten.

-Farvel.

Generalinden var nede ad Trappen, og Fru von Eichbaum gik ind i
Dagligstuen til sit Skrivebord, mens Budet ventede i Entreen.

Fru von Eichbaums Penge laa i Skrivebordsskuffen i forskellige
Konvolutter, hvor hun havde dem rede, hver til sin Tine. Hun tog femten
Kroner frem og Budet gik. Fru von Eichbaum blev atter siddende foran
Skrivebordet og regnede.

Efter at hun for tre Aar siden havde kobt Livrenten for Resterne af de
Penge, som Karl havde levnet, maatte Fru von Eichbaum tage alting meget
noje ud.

Men saa stod da ogsaa Hjemmet.

Fru von Eichbaum blev ved at sidde foran Skrivebordet:

-Det var godt, det havde vaeret Regningen fra Cohn--at Charlotte saa, det
var den.

-Men Karl faldt nu virkelig til Ro--maatte man haabe, ude paa sit
Kontor.

Fru von Eichbaum rejste sig og satte sig hen til sit Sengeomhaeng. Hun
havde et andet Udtryk, et mer fortaenkt og aeldre, naar hun saadan sad,
arbejdende og alene.

Julius kom ind i Spisestuen med de pudsede Knive paa en Bakke og lagde
dem ned.

Klokken halvfem kom Julius ind for taende i Ovnen, og Fru von Eichbaum
spurgte:

-Har De lagt i hos Herren?

-Ja.

-Tak.

Fru von Eichbaum kom selv kun sjaeldent i sin Sons Vaerelse. Der var kun
Indgang fra Trappen. Da Karl for fire Aar siden kom hjem fra Sveits,
havde hun, medens hun selv var i Aix, ladet Doren fra Karls Stue til
Kabinettet mure til.

Naar der var nogen, rog Herrerne jo derinde.

-Og, havde Fru von Eichbaum forklaret for Hr. Petersen, Familiens
Murmester: murer man til, er man fri for den Rog paa sine gode Mobler.

Hr. Petersen havde muret til, og da Karl von Eichbaum kom hjem, havde
han kun Indgangen fra Trappen....

Fru von Eichbaum horte Karl i Kabinettet, og hun nikkede til ham i Doren
til "Goddag".

-Tante Charlotte har vaeret her, sagde hun. Der skal vaere saa dejligt
derude. Jeg skal hilse.

Hendes Stemme lod neppe saa bred, naar hun talte med Sonnen, og Ordene
blev ligesom smallere i hendes Mund.

-Tak, sagde Karl og satte sig paa en Stol ved Skrivebordet. Han stod
aldrig laenge ad Gangen: og lidt efter spurgte han:

-Naar flytter de ind?

Fru von Eichbaum talte om det, mens Julius aabnede Doren til Spisestuen
med et stilfaerdig