milte, det havde han naturligvis ikke.

Ida horte dem gaa paa Trapperne og Doren dernede aabnes og lukkes. Det
var dem, som kom fra Kaelderarbejde; saa var Klokken tolv ...

-Nej, for Penge havde han da aldrig kunnet ha'e....

Ida sov ind.

* * * * *

Det var samme Dag, paa Toldbodvejen, i "Familiehuset"s Mellembygning.

Fru von Eichbaum var, vaebnet med Handsker med afklippede Fingre, blevet
faerdig med Lamperne, og Julius, i Brunelsstovler, gled ud og ind og
stillede dem paa Plads. Lamperne var Fru von Eichbaums eneste huslige
Syssel--som hos hendes Soster Generalinden. Det var saadan i Slaegten:
Lamperne behandlede de selv, som var de et Stykke af Familien.

-Julius, der daekkes til to, sagde Fru von Eichbaum, der gik ind i
Dagligstuen. Fru von Eichbaum ventede til Frokost Generalinden ind fra
Landstedet. Generalinden blev altid paa Landstedet til langt ind i
November. Efteraarsluften gjorde hende godt, for baade hun og Sosteren
led af Torhed i Huden.

-Og, sagde hun til sin Soster, saa er man desuden selv med, Du, at faa
alle Havesager i Hus.

Paa Slaget tolv ringede det, og Julius lukkede op.

-Gud, Emilie--det var Generalinden, som kom ind i Kabinettet; for et
velsignet Vejr, Du ... Godmorgen.

-Godmorgen, Charlotte, hvor det dog var rart at kunne ha'e Dig lidt i
Ro.

-Julius, De kan saette Maskinen ind....

Generalinden kom til Saede i Sofaen, mens Fru von Eichbaum gik ind og saa
til Bordet, og Sostrene talte med hinanden fra Stue til Stue.
Generalinden talte om Landstedet: Hun kunde ikke tro, hvor det var
friskt og saadanne om Morgenen....

-Og Druerne, Du, bli'er saa store som saa. Generalinden viste med
Fingrene, hvor store Druerne blev. Saa havde hun virkelig taenkt at prove
Admiralinde Schleppegrells Opskrift:

-Med Melis, Du ved.

Og saa kunde hun overlade hende Halvdelen.

-Ja, sagde Fru von Eichbaum fra Maskinen, de er virkelig nydelige til en
lille Dessert.

Sostrene blev ved at tale. De talte ganske ens med samme Stemmer,
Generalinden lidt hurtigere, begge med meget aabne og soignerede "A'er",
der ligesom bredgjorde alle Saetninger i deres Mund:

-Men, Emilie--der kom en hojere Tone paa Emilie, og Generalinden lod
Haenderne falde ned i sit Skod-: hvad mener Du om Aline?

-Gud, sagde Fru von Eichbaum, der kom hen i Doren og blev staaende et
Ojeblik med lukkede Ojne: jeg taaler jo endnu knap saameget som at tale
om det. Det er jo utroligt, at det ha